Jennifer leverede gode resultater i Drammen

09-05-2011 08:33

Signe Wiese

Hovedparten af de danske springryttere har i denne weekend deltaget i DM-stævne hos Schou & Skouboe - men der har dog også været danske springryttere til start andre steder, bl.a. ved Drammen Spring Tour i Norge

En af de danske ryttere, der startede i Drammen var Jennifer Fogh Pedersen. Med Detroit vandt hun torsdagens youngster klasse. Shanghai blev nr. 2 i Silver Big tour 135 cm og med Kashmira blev hun nr. 3 i Small gold tour 140 cm. Fredag blev Shanghai igen nr. 2 i Silver big tour, hvor Jennifer også blev placeret som nr. 10 på Urax van Generhese. Flere andre danske ryttere rider i Drammen. Kim Kristensen vandt bl.a. en 125 cm-klasse med Erika og Rikke Andersen har også redet flere placeringer hjem på Marnix og Celine IV. Derudover deltager bl.a. også Carsten Ganderup og Josephine Fogh Pedersen. Se alle resultater via linket til højre.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner