Jakob Struck holder kurser i DK

24-04-2023 16:47

Annika Knudsen Lorentsen

Da den danske militaryrytter Jakob Binder Struck, som er bosat i Tyskland, desværre selv er kommet til skade, er der blevet tid til overs til at give mere undervisning og afholde kurser, og derfor afholder han nu to kurser i Danmark

Copyright Ridehesten.com
Jakob Binder Struck. Foto: Ridehesten.com/Maria Lerche Mortensen
Nyheden fortsætter efter annoncen

– For lidt mere end en måned siden styrtede jeg med en unghest til træning derhjemme. Hesten faldt over mig, og det resulterede i, at jeg brækkede de tre nederste lændehvivler og korsbenet. Efter operationen stod det klart, at jeg ikke vil kunne ride de næste seks måneder, indleder Jakob Binder Struck, som dog prøver at tage den positive kasket på. 

– Hvor en død lukkes, åbnes en anden, og jeg har nu mulighed for at give mere undervisning og afholde kurser, forklarer han. 

Han har planlagt to kurser i Danmark, som begge foregår over to dage. Det ene finder sted på Engerupgaard hos David og Lotte Holm fra den 18.-19. maj, mens det andet afholdes på Kallehavegaard hos Tia Lundemose den 8.-9. juli. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Målet er at få styr på de grundlæggende elementer indenfor military. Vi vil fokusere på alle tre discipliner og på denne måde prøve at få en idé om, hvordan vi kan forbedre ikke bare slutresultatet til et militarystævne, men også grundforståelsen af, hvordan en militaryhest skal trænes. Lørdag rider vi dressur om formiddagen og springning om eftermiddagen, og søndag er vi i terrænet. 

Jakob Binder Struck er en særdeles erfaren militaryrytter. På CV'et har han mange internationale starter, ligesom han har vundet det danske seniormesterskab. 

Er man interesseret i at deltage ved et af kurserne eller ønsker man mere information, kan man kontakte Jakob på +49 160 911 316 48 eller på jakob.binder.struck@gmail.com. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner