Jack Ray Nielsen i storform (video)

31-01-2026 14:53

Georgia Timmermann

Allerede i går viste Jack Ray Nielsen storform, da han var fejlfri på begge sine heste i 145 cm i hovedspringningen i metode B1 – dog med 4 fejl i omspringningen. Derfor gik han også ind til dagens klasse med en stærk tro på chancerne, og den tro blev fuldt indfriet

Nyheden fortsætter efter annoncen

Der var både spænding og store smil på læberne, da lørdagens højeste klasse i 145 cm blev afgjort. Sejren gik til Jack Ray Nielsen, som leverede dagens eneste fejlfrie ridt på den 11-årige hoppe e. Baloubet Du Rouet – Calandro.

Med ro, overblik og sikker ridning sikrede han sig sejren i et stærkt felt.
– Begge mine heste har sprunget fantastisk til stævnet, fortæller han. I videoen nedenfor kan du høre Jack sætte ord på glæden ved sejren.

På andenpladsen fulgte den unge rytter Palma Sophie Gry Jansson-Christensen, som red sin blot 8-årige hoppe Coco Channel e. Comme Il Faut – Sandro Boy til et flot resultat med kun én tidsfejl. Palma fortæller, at hun føler sig meget tryg ved at ride hoppen, som er med til at give hende værdifuld rutine i disse højder. En glad rytter deler i videoen nedenfor sine tanker om andenpladsen og samarbejdet med sin hest.

Tredjepladsen gik til Søren Møller Ask på Action Man Z Ask e. Action-Breaker – Carthago Z, som sluttede med 4 fejl.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Bag dagens højeste klasse stod et stort arbejde med banerne. Banedesigner Thomas Kastberg og assisterende banedesigner Christian Eilschou Holm fortæller i videoen nedenfor om arbejdet med at bygge banen – og om tankerne bag at designe baner til stævner, hvor der rides alt fra LB- til S-klasser.

Også de frivillige spiller en afgørende rolle ved Riders Cup. Her bliver hjælperne mødt med venlighed og et stærkt fællesskab, som gør, at mange vender tilbage år efter år. I videoen nedenfor fortæller tre frivillige, hvorfor de med glæde bruger fire hele dage på at hjælpe banedesignerne med at bygge banerne.

Stævnet fortsætter frem til søndag eftermiddag, hvor der igen venter masser af spændende ridning. Søndag byder også på ponyklasser, så både ryttere og publikum kan se frem til endnu en dag fyldt med sport og god stemning.

Start- og resultatlister

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen