Isabells mandag i Wiesbaden

01-06-2009 13:22

Britt Carlsen

Første vandt hun Intermediaire og derefter Grand Prix Special - Isabell Werth og hendes heste var i topform i dagens konkurrencer i Wiesbaden

I Grand Prix klassen søndag havde Isabell Werth sit at se til, for Warum Nicht så spøgelser overalt på banen. I dag kom han til start med langt mere selvtillid, og det smittede af på præstationen, der blev vurderet til 76,7% af dommerkollegiet, og det kunne gårsdagens vinder Matthias Alexander Rath ikke matche. Han var ellers flere gange meget tæt på Isabell i sit program på Sterntaler-Unicef, men fejl i begge changementsserie for hvert galopspring kostede dyrt i forhold til verdensranglistens nummer et, så den 24-årige tysker måtte i dag stille sig tilfreds med andenpladsen med 74,4% foran endnu en landsmand, Monica Theodorescu/Whisper med 74%

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner