I dag må der fyres fyrværkeri af

27-12-2020 06:52

Annika Knudsen Lorentsen

Det er fra i dag, at det er tilladt at fyre fyrværkeri af, og det er en bekymring for mange hesteejere. Hestene er sjældent glade for den larm og de lysglimt der følger med, så her kommer nogle tips til hvad man kan gøre for hestene i disse dage

Copyright Ridehesten.com
Foto: Shutterstock

Fra i dag, den 27. december, indtil den 1. januar er det tilladt at fyre fyrværkeri af. Selvom det nok er nytårsaften der er den værste dag med hensyn til fyrvækeri, set fra en hesteejers synspunkt, så er det en god idé allerede at tage sine forholdsregler nu. 

Det er en god idé at:

  • Spille blid musik i stalden, så lyden fra krudtet ikke er så voldsomt
  • Lade lyset være tændt i stalden når der fyres af, så ses lysglimtene ikke så voldsomt
  • Bor man i områder hvor der fyres meget af, kan det være en god idé at sørge for, at hestene er på stald, så de ikke bliver forskrækkede og løber igennem hegnet
  • Sørg for at hestene har masser af grovfoder til rådighed
  • Kig til hestene flere gange, særligt nytårsaften
  • Det kan desuden være en god idé at gøre ens nærmeste naboer opmærksom på, at man har dyr der kan blive bange for fyrværkeriet. De fleste vil forhåbentligt vise hensyn og holde lidt ekstra god afstand til der hvor dyrene er

Info

Lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, jf. lovbekendtgørelse nr. 363 af 9. april 2013, er der foretaget nogle ændringer i 2014 og 2016, som gør at brug af fyrværkeri nu kun er tilladt fra 27. december til og med 1. januar.
Lovbekendtgørelsens § 40 og 41 er især relevante for hestehold:
§ 40 Ved enhver anvendelse af fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler skal der udvises forsigtighed for at minimere risikoen for skader på personer og værdier og gener for det omgivende miljø
§ 41 Anvendelse af fyrværkeri må ikke finde sted i mindre afstand end 100 meter fra landbrugsbygning med hold af dyr, hundekenneler og andre dyrehold samt arealer med udegående dyr.
Kilde: retsinformation.dk
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner