Britt Carlsen
Formiddagen ved Dansk Ride Forbunds repræsentantskabsmøde i Rold blev indledt med en orientering om status i træner/berideruddannelsen. Arbejdsgruppen har gennem det seneste år arbejdet med et oplæg til den nye uddannelse. Det var Charlotte Gierahn som informerede forsamlingen om status på det arbejde som har været i gang det seneste år.
For at komme i betragtning til uddannelsen, skal kommende elever få noget basisviden i et grundforløb på Malling Landbrugsskole hvor de skal være i 6 måneder. Herefter kan de gå videre til den to-årige uddannelse som rideskoleassistent som afsluttes med en eksamen. Bliver den bestået, så kan eleven gå videre til uddannelsen som rideinstruktør, der også er en to-årrig uddannelse, som med bestået eksamen kan fortsættes med en to årig del, hvor man efter afslutning på eksamen kan kalde sig ridelærer, som er arbejdstitlen lige nu.
Helt grundlæggende, for at komme i betragtning til uddannelsen skal eleven som minimum have gennemført 9. klasse med 02 i dansk og matematik, og så skal de ride LA1-dressur og LB-springning på C-stævne niveau.
Rideassistent uddannelsen er med skoleophold, hvor de bl.a. får undervisningspædagogiske værktøjer, lærer om kommunikation, samt tage udgangspunkt i grundlæggende faglige emner som management af hesten, samt en introduktion til breddeaktiviteter, banebygning og dommergerning.
I praksis skal de undervise elever og privatryttere og være inde over den daglige drift af elevskolen og være med ved klubbens stævnetilrettelæggelse. De skal lære at håndtere, tilride og håndtere ungheste, samt daglig træning af heste i forhold til alder og uddannelse. De skal udvikle deres egen ridning til LA-niveau i springning og dressur.
Eksamen bliver i undervisning, undervisning i en breddeaktivitet og så skal de vise deres egne ridefærdigheder. 24 timers eksamen med en case, der afspejler en hverdagsproblematik. Eleven skal demonstrere sin løsning samt begrunde valget af løsningen. Består man, går man videre i systemet til rideinstruktør.
På den del af uddannelsen udvides deres faglige kompetencer på det teoretiske plan, så de er klædt på til at støtte rideklubben i fremtiden og med fokus på management og hestevelfærd samt rideteori. I praktikdelen flyttes fokus gradvist fra elevskolen til de private ryttere, men fortsat med fokus på klubarbejdet, hvor de skal være observatører ved bestyrelsesarbejdet. På det ridetekniske område skal de have udviklet sig til MB-niveau i både springning og dressur.
Ved eksamen skal de igen undervise, ride og løse en case. Når de har bestået denne del, når de til det der i arbejdstitlen lige nu hedder, Ridelære.
Den del kommer ikke til at bestå af skoleophold, men i stedet træningssamlinger med og uden hest. De skal have en overbygning på det rideteoretiske og så skal de undervises i læremestergerningen, så de er klædt på til at udvikle og uddanne ryttere og så er der naturligvis også fortsat fokus på hestevelfærd, konkurrencerytterens stævneplanlægning, samt daglig ledelse af en rideklub.
På dette niveau kan rytterne specialisere sig, så de kan gå i lære på specielle læresteder med fokus på hhv. dressur eller springning, som Helgstrand Dressage eller Stutteri Ask, forklarede Charlotte.
På dette niveau skal deres ridefærdigheder udvikle sig mod MA-niveau, og eksamen følger tidligere eksaminer, men på et højere niveau.
Efter gennemgangen blev der mulighed for en stor spørgerunde, da sygdom havde forhindret Esben Danielsen i at komme for at fortælle om ledelse af frivillige. Der kom mange input fra forsamlingen, nogle var positive og konstruktive og andre kunne, med baggrund af erfaringer fra tidligere ikke helt bakke op omkring alle de forslåede tiltag.
