Hvilke danskere skal ride i Hagen?

04-02-2022 09:30

Hvert år sidst i april giver den tyske familie Kasselmann udendørssæsonen en flot start med stævnet Horses & Dreams i Hagen, hvor stævnenavnet i år lyder "Horses & Dreams meets Canada"

Copyright Ridehesten.com
Sidste år i april fik Daniel Bachmann Andersen og DV-hesten Marshall-Bell deres store internationale gennembrud ved Horses & Dreams-stævnet i Hagen. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Hof Kasselmann, der i en bakket natur er omgivet af Teutoburg-skoven, trækker hvert år internationale topryttere i fra hele verden til deres store forårsstævne med CDI og CSI. Her afvikles springningen på den imponerende store stadion, der også dannede rammen om EM i dressur i 2021. Dressuren ved Horses & Dreams afvikles traditionelt i den smukke park.

Særligt dressurstævnet har igennem mange år været den platform, hvor man for første gang på året på en udendørsbane kan se nogle af verdens bedste ekvipager i konkurrence og opleve, hvordan vintertræningen har udviklet dem, og netop til dette stævne ser man hvert år nye stjerneskud.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Mange danske heste og ryttere har haft stor succes i Hagen. Sidste år i april måned var dansk dressur repræsenteret af ekvipager som bl.a. Cathrine Dufour med Vamos Amigos, Carina Cassøe Krüth med Heiline's Danciera, Nanna Skodborg Merrald med Atterupgaards Orthilia, Daniel Bachmann Andersen med Marshall-Bell, Andreas Helgstrand med Fiontini.

Spændende bliver det at se, hvem Danmark sender til Horses & Dreams-stævnet i Hagen i år. Stævnet finder den 20.-24. april 2022.

Copyright Ridehesten.com

Læs også

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner