Hvem ejer Uthopia?

28-08-2012 13:01

Signe Wiese

Spørgsmålene om hvem, der egentlig ejer Carl Hesters OL-partner Uthopia har siden de Olympiske Lege hobet sig op. Et evt. salg af Uthopia er umuligt så længe der ikke er klarhed omkring ejerforholdene
Copyright Ridehesten.com
Carl Hester og Uthopia hilser af ved OL i London.

Op til og under OL har de fleste været af den opfattelse, at Uthopia var primært ejet af den tidligere militaryrytter Sasha Stewart, og at Carl Hester og et syndikat bag ham, ejede en mindre del af hesten, hvilket gjorde det muligt for Hester at beholde Uthopia til efter OL. Men efter OL i London er overstået har Sasha Stewarts far, Derek Harrison, været fremme i pressen og påpeget at Sasha Stewart slet ikke ejer Uthopia. Ifølge engelske Horse & Hound blev Sasha Stewart erklæret personligt konkurs i 2010 - en status, der dog blev ophævet 1 år senere. Når en person bliver erklæret konkurs sørger bestyren af konkursboet for at vedkommendes ejendele sælges for at tilbagebetale kreditorer, og det er øjensynligt heraf at misforståelserne af ejerskabet udspringer. Carl Hesters advokat, Jacqui Fulton, har bekræftet overfor Horse & Hound at Stewart ikke ejer Uthopia. - Det Sasha siger er, at hun har solgt hesten for flere år siden til en privat investor, men at hun fortsat står som ejer at hesten, dels fordi at det var investoren godt tilfreds med, og dels fordi at hun [Sasha Stewart] godt kunne lide al glamouren der fulgte med. Men i realiteten ejer hun ikke hesten, udtaler Fulton. I et interview med Horse & Hound i august 2011 fortalte Sasha Stewart imidlertid at hun var eneejer af Uthopia. Ifølge FEI's register har Uthopia siden 14. september 2011 været ejer at Sasha Stewart og Carl Hester i fællesskab. Fra den 1. april 2012 til den 13. september 2011 er Carl Hester angivet som eneejer af hesten, mens FEI's register viser at fra 5. januar 2009 til 31. marts 2010 har Sasha Stewart og hendes far sammen ejet Uthopia. Det har ikke været muligt for Horse & Hound at få en kommentar fra Sasha Stewart vedrørende sagen, men hendes advokat, Brian Speers, oplyser at der til tider opstår komplikationer, når der skal fastslås ejerskab af heste. - Der er løbende undersøgelser og diskussioner i gang for at få løst sagen hurtigst muligt, udtaler Speers. Brian Speers påpeger samtidig at et evt. salg af Uthopia ikke kan finde sted før der er klarhed omkring ejerforholdene. Kilde: Horse & Hound

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner