Hør World Cup-speak på radioen

10-10-2008 14:02

Maja Golles

Dressurens Venner giver igen i år publikum en fantastisk mulighed for at få et lærerigt indblik i dressurens verden ved World Cup i Odense. Foreningen har fået arrangeret det således, at publikum over radioen kan høre kommentatoren, der i år er over-dommer og dyrlæge Hans-Christian Matthiesen, speake til rytternes ridt under de to afdelinger af FEI's World Cup dressur.

Hans-Christian Matthiesen, som er dyrlæge og også var med i Hongkong for det danske OL-hold, vil speake ved World Cuppen i Odense. På en informativ og ligefrem måde vil Hans-Christian informere publikum give et lærerigt indblik i dressurens forunderlige verden og besvare spørgsmål som hvilke karakter en rytter kunne tænkes at opnå af karakter for de forskellige øvelser og hvorfor? Hvordan er denne øvelse udført korrekt, og gives der f.eks. flere point, for at ride med en hånd? Kan man godt lide at se samspillet mellem to levende væsener, men har svært ved at forstå, hvad der foregår, eller er man selv rytter og ønsker at lære mere ved at se nogle af verdens bedste ryttere i auktion, så er der her en unik mulighed for at lytte med - og se dressuren på en ny måde. Tilbage er vel kun at sige: "Prøv det". Foreningens formål: Dressurens Venner er en almennyttig forening, der ønsker at støtte dressursporten. Foreningen er stiftet på initiativ af HKH Prinsesse Benedikte. Det er foreningens formål at fremme en visionær udvikling af dansk dressursport med henblik på at højne kendskabet og det faglige niveau. Dressurens Venner tilstræber således: • at sætte fokus på dressurridning. • at støtte dressursporten. • at have opmærksomhed på talent udvikling. • at give dressurinteresserede oplevelser på højt niveau Man kan møde foreningen på Dansk Ride Forbunds stand under World Cup i Odense. Kilde: Dansk Ride Forbund

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen