Thomas Bach Jensen
Tania Mackee, Gassons Farm Stud ved Exeter i England, kunne ikke tro sine egne øjne i juni 2018, da hendes hoppe Destiny fik enæggede tvillinger - to sunde hingsteføl, der var næsten ens i størrelse og meget ens i farve og aftegn.
Tvillingeføl er sjældent hos heste, enægggede tvillinger er endnu sjældnere, og oftest er det ikke nogen lykkelig begivenhed, når en hoppe skal have tvillinger, da det ofte sker, at det ene er begge er svagelig og dør.
Hvis hoppen får befrugtet to æg, sker det i langt de fleste tilfælde, at den ene embryo enten destrueres af dyrlægen for at undgå tvillinger, eller at naturen sørger for, at den ene embryo går til grunde, så den anden kan udvikle sig normalt.
Gælder det enæggede tvillinger, så er der tale om om en deling af et embryon, og derfor har enæggede altid samme køn og ligner hinanden næsten til forveksling.
Tania Mackee har avlet heste i mange år og har aldrig tidligere oplevet noget lignende, og det overrasker hende, at hoppen to gange i træk har leveret sunde og levedygtige tvillingeføl. I 2018 fik Destiny to næsten identiske hingsteføl efter hingsten Fire and Ice, og i år har hun leveret et hoppe- og et hingsteføl efter hingsten Lord of the Dance.