Holler nu femstjernet dressurdommer

19-12-2011 15:15
Tyske Peter Holler er igennem det internationale rideforbund FEI udnævnt til femstjernet dressurdommer
Copyright Ridehesten.com
Peter Holler (Foto: Ridehesten.com).

Femstjernet dressurdommer kaldtes tidligere O-dommer og er den højeste dommerrang indenfor FEI. Den giver adgagn til at dømme bl.a. europamesterskaber, verdensmesterskaber og Olympiske Lege. De underliggende niveauer i dommerstatus opnår man igennem eksamen, mens den femstjernede status kun opnås ved en udnævnelse fra FEI. Denne store udnævnelse har den tyske dressurdommer, Peter Holler, opnået. Holler er velkendt i Danmark, hvor han mange gange har dømt til championater og ved internationale stævner. Kilde: St. Georg.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner