Engbrandbæger

Hesteejere skal have et øje på de planter, som især er giftige for hesten. De fleste ved, at taks og engbrandbæger er giftige, men er findes andre giftige arter, som man måske ikke har set som et problem på marken

Engbrandbæger
Engbrandbæger er en giftig to- til flerårig plante, som via brakarealer spredes til foldene. Frøene spredes med vinden, som man kender det fra mælkebøtter. De blomstrer i juli og august, og de skal derfor bekæmpes inden de danner frø.

Planten har en bitter smag, så hesten bliver advaret under græsningen. Desværre mister planten sin bitre smag ved tørring til hø og wrap, og derfor kan hesten indtage store mængder af den giftige engbrandbæger i sit grovfoder. Det er også set, at enkelte heste får smag for planten, og æder dem på folden, ligesom nedbidte folde kan tvinge hestene til at søge føde blandt ukrudtsplanterne på marken.

Der kan gå lang tid fra dyrene har optaget planten til man ser skaderne. Når planten nedbrydes i hestens fordøjelseskanal udvikles skadelige stoffer (pyrrolizidin alkaloider (PA)) som skader leveren, og føres videre til hjerte- og lungevæv samt nyrer og tarmkanal. Skaderne på leveren er irreversible, og hesten vil dø af forgiftningen.

Symptomer

• Akut forgiftning : Hesten går i chok, sveder, puster, får usikker gang og mister orienteringsevnen.
• Kronisk forgiftning: Usikker gang, hesten vakler rundt, presser hovedet mod væggen eller jorden, mister appetitten.
• Ved blodprøver ses forhøjede leverværdier

Smørblomst

Ranunkel eller smørblomst
Ranunkel vokser på fugtige arealer. Det gode ved denne plante er, at giftstoffet protoanemonin ikke giftig efter tørring, men i fugtig rap bevares giften.

Det er ikke en plante, som hesten afgræsser. Der skal mangle føde på folden, før hesten begynder at spise planterne.

Symptomer

• Savlen, betændelse og hævelser i munden samt skader på fordøjelseskanalen.
• Der kan være diarré og mørk eller blodig urin, usikker gang samt svækkelse af synet.
• Ved en meget stor optagelse af ranunkel kan der opstå kramper, koma og kredsløbskollaps og eventuelt respirationslammelse

Kærpadderrokken

Kærpadderok
Kærpadderokken ligner et lille juletræ. Den vokser på fugtige arealer, og har man mange, er det tegn på, at marken mangler kalk. Planten indeholder enzymet thiaminase, der nedbryder B1-vitamin.

Symptomer

En padderok i ny og næ gør ingen skade, men optages planten løbende  over længere tidsrum er forgiftningssymptomerne beskrevet som:

• Nervøse forstyrrelse, mangel på appetit, depression, diarré, nedsat hjertefunktion og alvorlig almen svækkelse.

Skarntyde

Skarntyde
Skarntyden blomstrer i juni-juli med store hvide blomster. Den kan forveksles med vild kørvel, der ikke er spor giftig. Skarntyde har små røde skæl på stænglen og så lugter den af død mus.

Skarntyde indeholder giftstofferne coniine, gammel coniceine og N-methylconiine, hvor coniine er det vigtigste. Coniine virker lammende og findes i alle dele af planten.

Skarntyde er giftig for alle dyrearter, selv i små koncentrationer. For kvæg anses en andel på 1-10 % skarntyde af foderet som tilstrækkeligt at give forgiftning eller dødsfald. Giftstoffet coniine er meget flygtigt, derfor er der normalt inden fare ved udfodring af tørt hø, dog er der noget, der tyder på, at frøene beholder deres giftvirkning, selv når de er tørre. Fugtigt hø vil kunne beholde giftvirkningen.

Symptomer

Symptomer på akut forgiftning med skarntyde er:

• Manglende appetit, svigtende puls, spytsekretion, muskeltrækninger, hyppig vandladning, langsom og besværet vejrtrækning, lammelser og død.

HENT GRATIS APP

Hav opslagsværket over giftige planter med dig, når du går tur i marken. Hent gratis app med billeder og beskrivelser af de mest almindelige giftige planter i App Store eller på Google Play.

Du kan også læse mere om giftige planter i stalden og på marken i et minitema i magasinet Ridehesten fra marts 2017.