Hingstekåringen i gang

08-03-2007 20:04

Britt Carlsen

Dansk Varmblods avlsledelse var vældig gavmilde på kåringens første dag. 17 4-årige hingste blev vist på fast bund, redet og afsluttende vist på ringen i skridt for dommerne. Alle hingste kom til Herning med en bestået materialprøve i bagagen, og da de viste sig særdeles godt under rytter i henholdsvis springning og dressur, så valgte kåringskommissionen at lade samtlige hingste møde til afsluttende kåring på søndag. I det 5-årige og ældre hold var tendensen den sammen: velgående og velspringende hingste med resultater i sport, fløjpladser ved udenlandske kåringer og flere af moderne sportstype – det betød at kun to hingste blev sorteret fra. For de ældre hingste betyder det, at de nu kan vises i de mange konkurrenceklasser, der afvikles sideløbende med den fortsatte kåring af de 3-årige hingste, som i morgen fredag skal have testet deres evner i løsspringning.

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen