Maja Golles
Hestens farve har gennem historien haft stor betydning. Tænk blot på, hvor uhensigtsmæssigt det er at ride på en hvid hest, hvis rytteren ønsker at gemme sig i terrænet. Kun som trompeterheste var de lyse skimler velkomne i regimentet – trompeteren skal nemlig være synlig. Seniorforsker ved Det Kongelige Bibliotek Anne Phaff Ussing, har fundet flere anvisninger på, hvordan man har farvet hårlaget på en hest, der skulle i krig. Selv om den hvide hest er ligeså smuk, som prinsen der rider den, kan alt godt overdrives. Dominante hvide heste må f.eks. ikke krydses indbyrdes. Alle føl der arver anlægget for dominant hvid i dobbelt dosis, dør i fosterstadiet. Den islandske hest har flere farvevariationer end andre nordiske hesteracer, bl.a. farvevekslere og sølvtonede. To farvevekslere (permanente skimler) bør dog heller ikke krydses, idet en fjerdel af føllene vil arve anlægget i dobbelt dosis. Fostrene formodes at være både farveløse og døve. Heste kan slet ikke tåle at være helt farveløse, det fører til udviklingsdefekter i nervesystemet. Kilde: Det Kongelige Bibliotek Du kan i øvrigt købe bogen "Heste i Danmark" i Ridehesten.coms online shop.
