Du har helt sikkert hørt om det før. Herpesvirus. Gentagende gange popper der et opslag op på facebook med et nyt udbrud af herpesvirus, men hvordan skal du egentlig forholde dig til det?

Jeg vil i dette indlæg forsøge at give en forklaring på hvad herpesvirus er, hvorfor det kan være farligt og så har jeg forsøgt at samle så mange gode vejledende råd som mulig.

Jeg er dyrlægestuderende og har haft undervisning i virale sygdomme, hvilket danner baggrund for, hvorfor jeg forsøger at kaste mig ud i dette meget debatterede emne.

Hvad er herpes virus?

Herpesvirus kan inficere mange forskellige arter, heriblandt mennesker. Men herpesvirus er en artsspecifik virus, hvilket betyder at hvert dyr har ”sit eget sæt herpes-virus”.

Hesten har 3 typer af herpesvirus, der ses her i DK:

EHV 1 = Equin Herpesvirus type 1
EHV 3 = Equin Herpesvirus type 3
(type 3 er ikke så relevant - giver ”kun” vorter på kønsdele og mule)
EHV 4 = Equin Herpesvirus type 4

Herpesvirus hører under kategorien DNA-virus, hvilket betyder at arvematerialet/genomet i herpesvirussen er samme molekylære type som det vi selv har inde i hver af vores celler.

En virus er hverken en levende eller død organisme. Når virus ligger i omgivelserne er den inaktiv. Så snart den møder en værtsceller benytter den sig af værtscellens evne til at danne proteiner, og så ”overtager” virusset hele mekanismen og tvinger cellen til at producere virale proteiner. Disse proteiner kan bl.a. blive til nye viruspartikler, som kan spredes. Værtscellen kan blive dysfunktionel pga. virus, men værtscellen kan også være upåvirket eller bliver slået ihjel.  Herpesvirus er en snedig virus, da den kan gemme sig inde i nerveceller og ligge i dvale i lang tid uden at dyret viser symptomer. Dette beskriver man som en latent virus.

Hvordan ”virker” herpes virus i hestens krop?

Et af de store problemer med herpesvirus er netop, at det er en latent infektion.

Latent betyder faktisk også at virus ikke kan fjernes fra sin vært. Virus kan være inaktiv i en periode og hvis der så tilføres stress, kan virus aktiveres igen.

Hos mennesker kender vi det som forkølelsessår

(de der lider af det kan nikke genkendende til at det er tilbagevendende problem og det kommer altid når man skal til bryllup, eksamen eller andet vigtigt. )

Det samme gælder for hestene.

Equine Herpesvirus type 1 og 4 har samme patogenese. De bliver ofte inhaleret af hesten og starter med at lave en replikation i de øvre lufteveje. Det betyder, at én viruspartikel begynder at producere flere viruspartikler så snart den møder en værtscelle hos hesten. Efter replikationen vil der ske en spredning af viruspartiklerne. EHV-1 og -4 vil gerne opholde sig i lungevæv og derfor spredes de til det område.

EHV-1 har egenskaberne der gør, at de kan sprede sig til blodet og der opstår en tilstand der kaldes viræmi (virus der kan findes/måles i blodet)

Perioden fra hesten er smittet med virus til den viser kliniske symptomer er omkring 10-14 dage og kaldes inkubationstiden.

Smitten er meget svær at begrænse. Denne virus spredes både via direkte og indirekte kontakt.

Hvad er forskellen på EHV-1 og EHV-4?

EHV-1 - Symptomer:

Feber
(Normal temp. = Hest 37,5 – 38,5 grader ,  føl/unghest op til 39 grader. Men husk der er individuelle forskelle i normal temp. )

Respirationsvej symptomer
hoste, næseflåd, feber, appetitløshed

Abort hos hopper (der eller ikke viser symptomer) à fænomenet ”abortstorm” kan opstå, da symptomfri hopper kan smitte andre drægtige hopper. Abort forekommer ofte indenfor de sidste 4 måneder af drægtigheden.

Neurologiske symptomer
Usikker på benene, snubler, ataksi, slingren med bagparten, skæv haleføring. Hesten kan lægge sig ned, men så have svært ved at rejse sig igen. Særlige tilfælde kan der ses blærelammelse hvor der observeres ukontrollerbar urinløb. I svære tilfælde kan infektionen være fatal.
Der findes 2 typer af EHV-1, hvor den ene type har langt større forekomst af påvirkning af CNS.

Man kan også have en helt symptomfri hest.

EHV-4 - Symptomer

Respirationsvej symptomer
Hoste, næseflåd, feber, appetitløshed

Minder om influenza.

Hvordan kan jeg forebygge spredning?

Det her punkt er nok et af de vigtigste i dette indlæg, men også et af de sværeste at svare på.

Smitten foregår via dråber/aerosoler og kan spredes direkte (ved snot, prusten, hoste), men også indirekte via udstyr, rytter og omgivelser (boks, ridehus)

SEGES udsendte i maj 2018 anbefalinger til håndtering af herpesvirus.

De kan læses her.

Anbefaling beskriver at en hest med temperatur over 38,3 og med luftvejssymptomer bør tilses af en dyrlæge.

Andre anbefalinger der er værd at følge:

Ved mistanke om, at hesten er smittet - dette kunne være tilfældet hvis du eksempelvis har været til stævne i en rideklub der er testet positiv for virus.

Ring altid til din dyrlæge og få vejledning af dem!
Orientér rideklubben / stalden om mistanken.
Isolér hesten fra andre heste
Hold hesten i karantæne i minimum 2 uger
Sørg for at alt udstyr, strigler, tøj etc. der kommer i nærheden af den ”mistænkte” hest ikke kommer i nærheden af andre heste.
Genovervej om det er en god ide at ride på hesten i områder/ridebaner, hvor andre heste kommer.
Skift tøj, når du skal håndtere hesten.
Tag dagligt temperatur på hesten
Oprethold generel en høj hygiejnestandard (brug VirkonS til rengøring af udstyr/hænder)

Ved en konstateret syg hest

Følg den behandlende dyrlæges vejledning. 

Mine bedste råd:
Lyt til de der har fagligt belæg for at udtale sig på området.
Stol på dyrlægernes vejledning og lyt til hvordan de vil håndtere det.
Vi kan alle sammen have nogle erfaringer eller venners venner, der har oplevet noget. Men det er bare ikke altid situationen er helt ens og derfor er det ikke alle råd der kan bruges.
Mærk efter i dig selv, hvordan du er mest tryg og reagér  ud fra det.
Tag denne her virus meget seriøst men undgå at gå i panik.

Jeg håber I har fået lidt mere viden omkring herpesvirus ved at læse dette indlæg.

Tak fordi I læste med!