Britt Carlsen
Den 17. oktober meddelte Dansk Ride Forbund, at man på baggrund af resultaterne fra udstyrsundersøgelsen vil indføre en grænse for næsebåndets stramhed.
Det er et tiltag som formanden for Ride- Instruktørforeningen berider Torben Frandsen giver sin fulde opbakning. – Det er godt, for hestevelfærden, at rideforbundet sætter ind i forhold til de overstramme næsebånd, men den grænse som forbundet har valgt, kan resultere i helbreds- og velfærdsproblemer. Dermed er problemet ikke løst, men blot flyttet, indleder Torben Frandsen.
Pr. 1. januar 2018 indfører rideforbundet en generel regel om, at der som minimum skal være plads til en certificeret måleenhed svarende til mindst 1,5 cm i diameter mellem hestens næsebånd og hestens næseryg. Reglen vil gælde i alle discipliner. I løbet resten af 2017 vil udvalgte TD’er teste målemetoder af og lave stikprøver på måling af næsebåndenes stramhed ved stævnerne.
”Det sker for, at vi kan teste og tilpasse målemetoden, samt at både officials og ryttere/heste gennem samarbejde og dialog kan vænne sig til proceduren. Der vil ikke blive sanktioneret i 2017”, lyder det fra forbundet.
Medlemmer af instruktørforeningen og førende hestedyrlæger har diskuteret sagen i forbindelse med weekendens World Cup stævne i Herning, og der er enighed om, at det vil være hensigtsmæssigt i stedet at lægge sig op af de tyske regler, hvori der står, at næsebåndet blot skal ligge til.
- Man skal huske på, at det er et krav, vi skal ride med næsebånd i konkurrence, og næsebåndets funktion er at støtte hesten, så biddet ligger på det rette leje i hestens mund. Biddet skal ligge på plads, og være spændt på den helt rette måde. Næsebåndet er også medvirkende til at sikre, hesten ikke får tungen over biddet, hvorved rytteren mister en del af kontrollen over hesten, ligesom det kan udløse skader på tunge, tænder og gummer.
- Naturligvis skal hestens optømning være i orden, og min bekymring er, at nogle ryttere tyr til at spænde biddet for højt op i hestens mund, for at undgå, den får tungen over biddet. På den vis afløser vi et helbredsmæssigt problem med et andet, og det kan ikke være meningen.
Undersøgelsen god - konklussionen ikke
Undersøgelsen viser en tydelig sammenhæng mellem stramme næsebånd og forekomsten af mundlæsioner, og vi ønsker ikke, at brug af udstyr i sporten medfører læsioner i hestens mund, lyder det i en pressemeddelelse fra forbundet, og netop undersøgelsen har været genstand for en stor debat. Undersøgelsen er foretaget på 3000 heste og ponyer, og man observerede at ”Stramheden af næsebåndet havde en meget tydelig sammenhæng til forekomsten af mundlæsioner. Jo strammere næsebåndet var, jo flere mundlæsioner blev der registreret.” – Dette vil jeg gerne angribe, for i undersøgelsen spurgte man ikke ind til, hvorvidt hesten gik konkurrence med den samme optømning, som den blev redet med hjemme i træningen, bemærker Torben Frandsen, og han fortsætter: - I princippet kan hesten være redet med en helt anden optømning, og måske et skarpere bid i træningen. Vi kender heller ikke status på hestens tænder, hvorvidt den er regelmæssigt tandbehandlet, så jeg kan, på det foreliggende grundlag, ikke se, at rideforbundet kan konkludere så entydigt, som det er tilfældet. Igen, vi giver vores fulde opbakning til, at der kommer fokus på de stramme næsebånd, men den løsning forbundet er kommet med, mener flere repræsentanter for sagkundskaben (uddannede beridere og hestedyrlæger) ikke er en løsning, som giver bedre velfærd.
Det starter i træningen
- Vi må bare konstatere, at det ikke er næsebåndet eller biddet, som giver huller i hestens mund, det er utilpasset optømning med forkert bid, og manglende ridekundskaber hos rytteren, som vi skal adressere, understreger Torben Frandsen, og han er fortaler for, at hestene bliver kontrolleret for sår i munden i forbindelse med stævnestart, samtidig med at optømningen kontrolleres. – Møder hesten med sår i munden, må rytteren hjem for at ændre på optømningen, og øve sig noget mere i træningen, inden de igen kommer til stævne. Og her er jeg helt enig med forbundet i, at vi skal sætte ind overfor de ryttere, som gentagne gange møder med heste, der har dette problem.
- Hensigten med loven er god, der er desværre en reel risiko for, at vi får andre velfærdsmæssige problemer, når næsebåndet skal være så løst spændt, som det nu er fastsat i loven. Jeg håber at vi kan finde en anden udvej i en god dialog mellem fagfolk, så vi når frem til en løsning, der tilgodeser hestens velfærd, som det fra starten har været hensigten med lovændringen, slutter Torben Frandsen.
