Britt Carlsen
Lidelsen tiltrak sig stor opmærksomhed efter, at der i foråret 2018 blev født to føl i hhv. USA og på Sjælland. WFFS har dog sandsynligvis eksisteret i flere år i varmblodsavlen. Baseret på gentests i forbindelse med Dansk Varmblods auktioner, tyder det på, at ca. 10% af Dansk Varmblods population er bærere af denne genfejl. Det er på niveau med rapportering fra andre varmblodsforbund, hvor man statistisk set har fundet ca. 1-3 syge føl pr. 1.000 fødte føl. Tallet kan dog være højere, da mange aborter og dødfødte føl sandsynligvis ikke har været koblet til sygdommen.
For avlshingste gælder det, at WFFS-status er obligatorisk, og det bliver oplyst, når Dansk Varmblod offentliggør kåringsbeskrivelser på hingstene, ligesom det kan ses i hestedatabasen. Også ved salg på Dansk Varmblods auktioner, skal der foreligge WFFS-status.
Dansk Varmblod oplever, at en del avlere har fået den opfattelse, at de skal have WFFS-testet alle deres føl, men det er ikke nødvendig i alle tilfælde. Hvis både hoppe og hingst er registreret som WFFS-fri i Hestedatabasen, vil føllet nemlig også automatisk blive registret som WFFS-fri, og man kan derfor spare test af føllet.
Det er vigtigt er at få en officiel mærker eller en dyrlæge til at tage testen på avlshopperne. Testresultatet skal sendes til SEGES Heste, så resultatet figurere på hestens data i hestedatabasen, præcist, som var der taget en DNA-test på hesten. Husk det skal være en officiel mærker eller dyrlæge, som foretager testen, den er ikke gyldig, hvis man selv tager en hårprøve ud og sender til test.
Hvordan videregives generne fra forældre til afkom?
Hestens DNA består af 32 kromosompar, som er tæt pakket med gener. Der sidder altid to udgaver af hvert gen, der styrer samme egenskab, overfor hinanden på hver sin kromosomstreng. I reproduktionsfasen sker en celledeling, hvor kromosomparrene adskilles. Det er helt tilfældigt, hvilken af kromosomstrengene og dermed også hvilken udgave af generne, som forældrene videregiver. I afkommet smelter de to kromosomstrenge fra hhv. far og mor sammen, hvilket giver en ny genetisk variation.
Hvordan håndteres arvelige lidelser i avlsarbejdet?
Der er flere måder man kan håndtere arvelige lidelser på i et avlsforbund. En metode er at genteste avlsdyrene og så tage alle raske bærere ud af avlen. I så fald vil lidelsen hurtigt blive udryddet på en effektiv måde. Af flere årsager vil det dog ikke være den optimale løsning for Dansk Varmblod med hensyn til WFFS. Dels foregår varmblodsavlen på tværs af landegrænser, og alle forbund i WBFSH kan næppe blive enige om den løsning. Dels ved man heller ikke, om WFFS kan være knyttet til nogle gode egenskaber, som vi ønsker at fremme i avlsarbejdet. Endeligt er WFFS sandsynligvis kun toppen af isbjerget. Næste år kan det være nye lidelser, som vi skal forholde os til. Hvis man konsekvent tager alle heste ud af avlen, der er bærere af en arvelig lidelse, vil populationen hurtigt blive mindre, og det vil blive svært at opnå avlsfremgang. Det gælder derimod om at have en fornuftig tilgang til avlsarbejdet, så man undgår, at der fødes syge føl.
Kombination af to WFFS-bærere frarådes og i givet fald skal føllet altid testes
Hvis to WFFS-bærere kombineres, er der 25% sandsynlighed for at få et sygt føl, mens 50% af føllene vil være raske bærere, og 25% vil være helt raske uden at bære genet.
Umiddelbart må det frarådes, at man kombinerer to WFFS-bærere pga. de 25% risiko for at få et sygt føl. Genteknologien udvikles dog hele tiden. Måske vil det i fremtiden blive muligt at lave gentest på embryoner? I så fald vil man kunne fraselektere de syge embryoner og kun bringe dem videre, hvor man er sikker på, at der ikke vil blive født et sygt føl. Dette kan være relevant i tilfælde, hvor man ønsker at kombinere to bærere, der har ekstraordinært gode egenskaber i henhold til avlsmålet. I fremtidens avlsarbejde bliver det måske også muligt at klippe det defekte gen ud af arvemassen, således at det ikke kan videregives. Dette forskes der p.t. i indenfor andre dyrearter samt indenfor mennesker via den såkaldte CRISPR-teknologi.
Kombination af bærer og ikke-bærer, her skal føllet altid testes
Hvis en WFFS-bærer kombineres med en ikke-bærer, er der 50% sandsynlighed for at få et føl, som ikke er bærer og 50% sandsynlighed for at få en bærer. Der er ingen risiko for at få et sygt føl.
En WFFS-bærer er en 100% rask hest, da det defekte gen ingen indflydelse har på hestens eksteriør og funktion. Man kan derfor sagtens avle fremragende rideheste via denne metode. Ulempen ved at kombinere en bærer med en ikke-bærer er dog, at det defekte gen kan bringes videre i avlen med 50% sandsynlighed. Såfremt man ønsker at avle videre med disse afkom, bør man derfor altid få dem gentestet.
Kombination af to ikke-bærere, her behøver føllet ikke blive teste, hvis begge forældre er indberettet i Hestedatabasen
Hvis to ikke-bærere kombineres, er man 100% sikker på at få et rask føl, der ikke bærer det defekte gen.
Da WFFS er en ”enten-eller lidelse”, er den let at håndtere i avlen. Enten er hesten bærer af lidelsen. Eller også er den ikke-bærer og er i så fald heller ikke i stand til at videregive lidelsen. Hvis man har fået identificeret sine avlshopper som ikke-bærere, er det derfor let at beslutte, at man vil have et WFFS-frit stutteri ved konsekvent kun at benytte WFFS-fri hingste. I så fald vil afkommene altid være raske, og gendefekten kan ikke bringes videre til næste generation.
