Grand Prix på højt niveau

10-03-2013 14:57

Maja Golles

Det blev springrytternes opgaver at afslutte konkurrenceklasserne i den store hal M - det gjorde de med Sydbank Grand Prix, og det blev en helt aldeles fremragende klasse med ridning på høt niveau og en spændende omspringning til at afgøre det hele

Copyright Ridehesten.com
Tina Lund sluttede hingstekåringen som hun startede det, med sejr. I den afsluttende Sydbank Grand Prix satte hun sig på de tre første pladser - vinder blev 17-årige Zamiro.

20 ekvipager mødtes i Sydbank Grand Prix til det, der blev den afsluttende springning under hingstekåringen. Startfeltet indeholdt flere S-debutanter og de leverede fremragende springninger, hvor flere klarede sig gennem Bo Bak Andersens udfordrende bane med et enkelt nedslag.

Tina Lund - eller måske nærmere Miss Herning - havde tre heste med i klassen, og hun red sig ind i omspringningen på samtlige heste. Det blev også Tina som kom til at åbne omspringningen på 17-årige Zamiro e. A'Khan Z. Hun lagde pres på sine konkurrenter ved at ride fejlfrt i tiden 33,25 sekunder. Torben Frandsen har under hele hingstekåringen pustet Tina i nakken i de store springklasser, men heller ikke i den sidste springklasse lykkedes det for Frandsen der satsede med Linardo e. Linaro og indkasserede et nedslag.

Gerorgia Timmermann havde glædet sig helt vildt til at ride i Herning med sin suverænt velspringende San Greal H e. Solos Landtinus Hun var jublende lykkelig da hun red fejlfrit i hovedspringningen og det viste hun. Det var lig enoget publikum kunne lide. Så selvom hun fik et let nedslag i omsprigningen havde hun publikums sympati.

Tina Lund og Chubon Ravnes-Have e. Churchill gjorde det igen, fejlfrt og i en tid der sendte hende ind på andenpladsen. Kim Henriksen, den regerende indendørs mester fra stævnet på Vilhelmsborg for godt en måned siden red efter det, men fik et nedslag og det blev også til nedsalg til verdens bedste springrytter svenske Rolf-Göran Bengtsson og Gazette Ask e. Baloubet du Roet.

Da Tina red på banen med sin sidste hest i omspringningen Clearwater S e Coronado, havde hun mulighed for at sætte sig på de første tre placeringer i klassen - helt uhørt i så stærkt et startfejt. Et let bagbensnedslag i kombinationen så dog ud til at sætte en stopper for den enestående præstation, men hun red så stærk at hun trods nedslaget red sig ind på tredjepladsen til publikums jubel.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner