Grand Prix-hesten Dayano pludseligt død

16-12-2020 09:06

Annika Knudsen Lorentsen

Den hollandske Grand Prix-rytter Danielle van Mierlo har mistet sin bedste Grand Prix-hest, som pludseligt døde af hjertestop

Copyright Ridehesten.com
Ekvipagen ved Falsterbo Horse Show 2019. Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Den 12-årige vallak Dayano e. Jazz/Kasparaw har igennem sin karriere været redet af hollandske Danielle van Mierlo, som i 2019 debuterede vallakken i international Grand Prix. 

Allerede i 2017 havde parret sin internationale debut i lilletur, hvor de red tre klasser til mere end 70 % ved det internationale stævne i Nieuw en Sint Jossland. 

Deres internationale Grand Prix-debut havde de i Kronenberg, og derefter deltog de i Grand Prix både i Geesteren, Falsterbo og Ermelo samme år. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Den hollandske rytter meget trist over tabet af hendes bedste hest, som døde pludseligt som følge af et hjertestop. 

– Jeg føler mig fortabt, og min fremtid er væk, fortæller Van Mierlo og fortsætter:

– Vi havde så store planer. Han var altid dagens højdepunkt, og når jeg red de andre heste, tænkte jeg altid på hvordan jeg ville træne Dayano. Han var min motivation til at nå toppen. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner