Stine Melin
De danske springryttere er godt i gang i Kiel. Charlotte Lund på Banana D'Ive blev i torsdags nr. 10 i klassen Preis der Stadt Kiel på 1,40m med en fejlfri runde og tiden 57,40sek. Lars Bak Andersen på Nekton var ligeledes fejlfri og placerede sig som nr. 15 i klassen, der blev vundet af schweizeren Manfred Müller. Michæl Aaboe vandt 3.pladsen i 6-årsklassen på 1,25m på hoppen Dolce Vita Crosby, mens Charlotte Lund på Crossfire blev nr. 10. I gårsdagens 1,40m-klasse sprang Søren Pedersen på Qatar D'Hof-Ten-Bos sig let og elegant igennem en fejlfri runde og ind på en 6.plads og præmien på 450euro med tiden 53,79sek. Charlotte Lund på Banana D’Ive sprang også i denne klasse en fejlfri omgang men næsten 10 sekunder langsommere end Søren Pedersen, hvilke placerede hende på en 15. plads med tiden 62,18 sek. Klassen blev vundet af tyskeren Carsten-Otto Nargel på Natalie med tiden 48,53 sek. Følg yderligere med på Ridehesten.com for weekendens kommende resultater i Kiel. Kilde: Dansk Rideforbund