Godkendt hingst til EM-juniorrytter

27-11-2024 10:19

Helgstrand Dressage har netop solgt den tyskopdrættede godkendte hingst Floss Dance til den hollandske dressurrytter Yasmin Westerink. Hun vandt i sommers tre medaljer til EM for juniorer

Copyright Ridehesten.com
Floss Dance er blevet solgt til den hollandske dressurrytter Yasmin Westerink. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

Floss Dance e. For Dance/ Quaterback (opdr. Volker Steenken) blev solgt som føl på Oldenburg-følauktionen i Tyskland i 2017. Herefter blev han som 2,5 års fremstillet af Helgstrand Dressage til Oldenburgerforbundets hingstekåring, hvor han blev godkendt. Til Hingstekåringen i Herning i foråret 2020 blev hingsten også godkendt til afprøvning i Dansk Varmblod, hvor han efter 10-dages observationstesten opnåede et år avlsgodkendelse. Floss Dance stod i bedækningssæsonen dette år til rådighed for avlerne hos Katrinelund på Mors, men hingsten har ikke efterfølgende fortsat karrieren som avlshingst og stillede ikke til videre afprøvning i Dansk Varmblod. 

Sidenhen er den nu 7-årige Floss Dance blevet uddannet til MA-niveau af Helgstrand-rytterne Borja Agullo Llorens og senere Camilla Lærke Stubberup

Nyheden fortsætter efter annoncen

Nu er Floss Dance blevet solgt til den 18-årige hollanske dressurrytter Yasmin Westerink, der til sommerens EM i dressur for juniorer vandt holdbronze samt individuelt bronze og sølv. Fra årsskiftet venter U21-klasserne for den unge rytter, der nu har fået endnu en talentfuld hest i stalden. På Instagram takker hun sine forældre for muligheden og skriver, at hun glæder sig til fremtiden med "Flossy". 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner