Gode heste ved egnethedstest i region 2

05-11-2016 19:23

Maria Lerche Mortensen

I dag blev der afholdt egnethedstest i region 2 hos Møllebakkens Rideklub. Mønsteds Hitscha løb med sejren for springhestene, og Oklunds Zackadon sejrede i dressuren

Nyheden fortsætter efter annoncen

Dagen startede med et felt af gode springheste bedømt af Johnny Hansen og Poul Graugaard. Dagens vinder blev Mønsteds Hitascha e. Cajus/Heartbeat (opdr. Ina Mønsted Pedersen) redet af Frederico Mexia de Almeida med hele fire 9-taller og dermed en samlet score på 9.000, der også viste sig at blive dagens højeste score blandt de unge heste. Der blev lagt hårdt ud lige fra første hest, det var nemlig Favorit’s Back Nørgaard e. Favorit Ask/ Come Back II (opdr. Jørgen Nørgaard Jensen) der endte på andenpladsen med rytteren Sigurd Nielsen. Ekvipagen opnåede bl.a. den højeste kapacitetskarakter i klassen som var 9,5 og endte samlet på 887.500. Det var Nicole Christiansen der indtog tredjepladsen med Winya Wayna-Vitz e. Willemoes/ Corlando (opdr. Lone Sørensen) med en score på 862.500.

Nyheden fortsætter efter annoncen

De 48 starter i dressuren blev bedømt af Bjarne Nielsen og Birthe Lyder Nielsen. Det blev Okslunds Zackadon e. Blue Hors Zack/Blue Hors Don Romantic (opdr. Evamaija Thea Kirstine Schmidt) med Jan Møller Christensen i sadlen, der hev sejren hjem med tre 9-taller og en samlet score på 880.000. Silje Bakken satte sig på både anden og tredjepladsen, på andenpladsen var det med hesten Rammstein-WI e. Blue Hors Romanov/ Münchhausen (opdr. Erik Iversen), der samlet opnåede 850.000. Samme score opnåede Dena’s Blachman, men idet Rammstein-WI opnåede  9 i ridelighed og dermed 0,5 mere end Dena’s Blachman med 8,5, gik andenpladsen til Rammstein-WI. Dermed blev Dena’s Blachman e. Bøgegårdens Boney M/ Crelido (opdr. Nadia Zahoual og Dennis Søgaard) placeret som nr. 3, med karakteren 9 i både skridt og galop.   

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner