Thomas Bach Jensen
Med den 9-årige Zangersheidevallak Deauville Van Overis Z e. Darco/ Ramiro Z var Andreas Schou uovervindelig i Silver Final (145 cm) i går søndag på Toscana Tour. Kun 12 af de 80 startende ekvipager i klassen var fejlfri i hovedspringningen, og blandt de otte fejlfri i omspringningen kunne ingen slå danskerens tid på 37,92 sekunder.
Også de danske ponyryttere har haft succes på de italienske springbaner i weekenden - og i øvrigt hele ugen. I en 110 cm var Thilde Strandby Moeller med Natka og Nikoline Dresler med Chocalarto begge fejlfrie i hoved- såvel som omspringningen, og de sluttede som klassens nr. 1 og 2.
Se alle resultater fra stævnet HER.