Global Champions Tour: Finaletid

19-11-2013 09:10

Signe Wiese

I denne kommende weekend afgøres finalen i den prestigefyldte springturnering Global Champions Tour i Doha, Qatar, og inden finalen er stilling meget, meget tæt – 9 af finaledeltagere har en chance for at vinde

Copyright Ridehesten.com
Global Champions Tour-trofæet. (Foto: Longines/GCT)

Efter 11 spændende runder når denne sæsons Global Champions Tour sit klimaks, når finalen afvikles i Al Shaqab Equestrian Eentre i Doha. En ekstra million euro er blevet tilføjet præmiesummen, og den samlede vinder af turneringen kan rejse hjem med ikke mindre end 300.000 euro – og det meget smukke trofæ.

Ifølge reglementet for turneringen tæller en rytters seks bedste resultater fra kvalifikationerne i den samlede score. Derfor er det altafgørende for rytterne at være stabil og levere topresultater hele sæsonen, hvis man vil gøre sig håb om at vinde.

Hele ni ryttere ligger så tæt, at de stadig har en chance for at vinde den samlede titel:

  • Laura Kraut - 187 points (pt i spidsen)
  • Christian Ahlmann - 185 points
  • Edwina Tops-Alexander - 181 points (Vinder i 2011 & 2012)
  • Luciana Diniz - 178 points
  • Rolf-Goran Bengtsson - 175 points
  • Scott Brash - 163 points
  • Alvaro de Miranda - 162 points
  • William Funnell - 159 points
  • Harrie Smolders - 150 points

Konkurrencerne i Doha starter torsdag den 21. november, og lørdag den 23. afgøres finalen i Longines Global Champions Tour 2013

Global Champions Tour 2013

Ridehesten er på pletten i Doha, så du kan følge med her på siden.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner