GCT i Wiesbaden

19-05-2013 09:14

Tredje runde af Global Champions Tour blev afviklet i Wiesbaden, Tyskland, i går aftes, og det blev til sejr til amerikanske Laura Kraut

Copyright Ridehesten.com
Laura Kraut og Cedric. Foto: Stefano Grasso/Longines Global Champions Tour.

Seks ryttere gik videre til omspringeningen i Longines Global Champions Tour i Wiesbaden (max. 160 cm) og klassen blev vundet af amerikanske Laura Kraut på Cedric, som var fejlfri i tiden 45,12 sek. Hun indkasserede en præmiesum på hele 94.050,- euro og fører nu GCT efter tredje runde foran portugisiske Luciana Diniz.

Lige efter på andenpladsen kom australske Edwina Tops-Alexander (sidste års GCT-vinder) på den erfarne Cevo Itot du Chateau med en fejlfri runde i tiden 45,35 sek. Tredjepladsen gik til tyske Hans-Dieter Dreher på Magnus Romeo, der var fejlfri i tiden 46,76 sek., mens fjerdepladsen gik til den sidste fejlfri ekvipage i omspringningen, nemlig tyske Ludger Beerbaum på Chiara, der kom ind i tiden 47,47 sek. Belgiske Gregory Wathelet og Citizenguard Cadjanine Z fik ærgerlige fire fejl i tiden 45,78 sek og placerede sig dermed på femtepladsen foran brasilianske Alvaro Alfonso de Neto Miranda på AD Rahmannshof’s Bogeno, der med fire fejl i tiden 46,27 sek. sikrede sig en sjetteplads.

GCT består af 12 runder plus finalen, som rides i Doha, Qatar, og næste afdeling rides i London.

Se flere resultater her.

Oversigt over Global Champions Tour

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner