Fyens Rideklub bedst i Walber Cup

19-04-2025 15:51

Annika Knudsen Lorentsen

I dag mødtes ni hold i årets første afdeling af Walber Cup, og det blev holdet fra Fyens Rideklub, der sikrede sig sejren og flest point ved kvalifikationen hos Riders Cup

Copyright Ridehesten.com
Karoline Amalie Uhd-Nielsen med Holly Ask. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Endnu en dag ved påskelandsstævne hos Riders Cup ved Herlufmagle er ved at nå vejs ende, og i dag har der blandt andet været Walber Cup på programmet. 

Her mødtes ni hold i håbet om at sikre sig værdifulde point i turneringen, som er den der sikrer i alt otte klubber en plads ved Agria DRF Mesterskabsfinalen, som afholdes senere på året. 

Walber Cup løber over fire stævner. Den første afdeling fandt sted i dag hos Riders Cup, næste afdeling er hos Hjallerup Rideklub fra den 29. maj til 1. juni, tredje kvalifikation er på Kirstinelund Sportsrideklub fra den 12.-15. juni, mens sidste afdeling finder sted hos Næstved Sportsrideklub fra 14.-17. august. 

Finalen afholdes i år hos Han Herred Sportsrideklub, og afholdes fra den 4.-7. september. Ved hvert af kvalifikationsstævnerne, har klubberne mulighed for at samle point, og herefter får de otte bedste hold plads i finalen. 

Copyright Ridehesten.com
Frida Munk Lassen med Vega Ask. Foto:Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

På Riders Cup stillede som nævnt ni af de tilmeldte hos til start, og sejren og de 20 point der var til vinderen, gik til  Fyens Rideklub bestående af Stutteri Ask-heste og ryttere. Sejren sikrede de sig som det eneste hold, der endte med et fejlfrit resultat. På holdet red Karoline Amalie Uhd-Nielsen med Holly Ask e. Favorit Ask/Kannan (opdr. Stutteri Ask A/S), Frida Munk Lassen med Vega Ask e. Big Star/Larimar (opdr. Stutteri Ask A/S), Karen Møller Rohde med Veline Ask e. Todt Un Prince Ask/Larimar (opdr. Stutteri Ask A/S) og Søren Møller Rohde med Figeac Ask/Favorit Ask/Carao (opdr. Dorthe og Jensen Lommer). 

Andenpladsen gik til Sportsrideklubbens hold 2, som bestod af Laura Sargent med Castino-Drum VH Juxschot Z e. Cigaret JV H Z/Dantos HBC, Rikke Rosengaard Hansen med Rosengårdens Francois e. Favorit Ask/Chapultepec la Silla (opdr. Lis og Jens Rosengaard Hansen), Lone Svendsen med Francesca Hillock e. Favorit Ask/Contendro I (opdr. Trine Hermansen) og Laura Elisabeth Andersen med Isa de Lui e. C-Indoctro/Rivage du Poncel. 

På tredjepladsen blev det Fredericia Sportsrideklub, bestående af Emmelie Freund med Cartouche e. Catoo/Catoki, Josefine Qviisgaard Petersen med Zenith PP Z e. Zirocco Blue/Claudio's Son, Laura Thomey med Caba Brons e. Cabachon/Coronado (opdr. Thomas Pihl Jensen) og Nicoline Bo Rasmussen med Diva. R e. Bøgegårdens Dicapo/Cassini II (opdr. Jhonna Ry og Peter Olsen).

Se resultater fra Riders Cup her. 

Annika Knudsen Lorentsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen