Frejas succes på et afbud (video)

09-07-2022 17:17

For blot otte dage siden fik 19-årige Freja Fredslund besked om, at hun kunne komme til at ride Krafft Tour of Amateurs ved Falsterbo Horse Show, og i dag leverede hun en pragtpræstation

Copyright Ridehesten.com
Freja Fredslund og Curie, da de blev nr. 2 i KRAFFT Tour of Amateurs i Herning. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Freja Fredslund red i 2021 de to Danish Derby Horse Shows-stævner på Vilhelmsborg med kvalifikation i Krafft Tour of Amateurs og var blandt de 25 bedste, der gik videre til finalen ved hingstekåringen i Herning. Her blev hun med sin 11-årige hoppe Curie e. Willemoes/ Racot (opdr. Mads Qvist) nr. 2 efter Nanna Louise Tarp Jensen, som vandt og dermed også fik muligheden for at ride ved Falsterbo Horse Show.

Jeg undede Nanna, at skulle herudovre, for hun red virkelig nogle flotte runder i Herning, men fredag i sidste uge blev jeg kontaktet af KRAFFT, som skrev, at hun var forhindret, og at jeg kunne få pladsen, hvis vi kunne nå at blive klar. De skrev til mig på Instagram, og jeg vidste nærmest ikke, om jeg skulle tro, at det rigtigt, fortæller 19-årige Freja.

Copyright Ridehesten.com
– Man skal bare hænge på i svinget, fortæller Freja Fredslund om sin 11-årige hoppe Curie. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard

Hun har aldrig før redet stævne i udlandet og har aldrig været til så stort et stævne, så det er meget stort for hende at være med i Falsterbo, men hun og hendes familie tøvede ikke, da chancen bød sig. Familien har købt Curie af springrytter Renee Ulvsbjerg, og det er Frejas storesøster Sofie, der har redet den dejlige hoppe, indtil Freja overtog tøjlerne for 1½ år siden.

Curie er kun 163 cm høj, men selv om hun er lille, så har hun et stort hjerte. Hun vil gøre alt for en, og hun ved, hvornår det gælder. Hun er så god, at det næsten bare drejer sig om at hænge på i svinget, fortæller Freja til Ridehesten og tilføjer: – Det er min søster, der har lavet hende, så det kan jeg takke hende for.

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

– Allerede på opvarmning i dag kunne jeg mærke, at Curie var helt på, og heldigvis er hun en hoppe, der aldrig kigger på noget. Der er ellers meget at kigge på her. Det er et mega stort og professionelt setup med super fine baner, så det er en mega oplevelse at få lov at være med her, slutter Freja.

Hun og de 65 konkurrenter skal ride igen i morgen, og så går de sammenlagt 20 bedste ryttere videre til finalen i Krafft Tour of Amateurs på onsdag.

Resultat af dagens kvalifikationsklasse.

Start- og resultatlister ved Falsterbo Horse Show.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner