Thomas Bach Jensen
Alt imens danske heste og ryttere klarer sig fornemt ved dressurstævnet i Lingen, klarer de danske springryttere på bedste vis de internationale springbaner ved Hardenberg Burgturnier. Danske Karen Rohde har med sin kun 7-årige franske vallak Trezeguet e. Hors La Loi II netop vundet en 1,35 m klasse (”medium tour”) efter en 0-runde. Som klassens eneste ekvipage klarede Karen og Trezeguet gennemridningen på under ét minut. I samme klasse var også Lars Uggerby med i pengepræmierne, da han med Peabody Hillcock Z red fejlfrit ind på en femte plads.