Forfangenhed

03-04-2016 15:00

Den tiltagende dagslængde og det varmere vejr får græsset til at spirer frem. Indtager hesten store mængder af spirende græs om foråret kan det bratte forderskift resultere i akut forfangenhed 

Copyright Ridehesten.com
Frodigt græs, eller en efterbyrd, der ikke er kommet helt ud, kan resultere i forfangenhed

Forfangenhed er ikke en sygdom i sig selv, men en følgelidelse, som kan skyldes pludselige foderskift, specielt optagelse af store mængder spirende græs om foråret eller en livmoderbetændelse efter foling, hvor hoppen ikke er kommet af med efterbyrden. Oftest rammes begge forhove og sygdommen er særdeles pinefuld for hesten.

Symptomerne på akut forfangenhed

Løsning af hovens læderhud er meget smertefuld for hesten, derfor er hovedsymptomet voldsom halthed grundet store smerter i hovene.

Da hesten ofte har ondt i begge forhove, vil den meget nødigt bevæge sig, men vil indtage en stilling med forbenene strakt frem, sænket hoved og vægten lagt på bagbenen

I de første dage vil der være kraftig forøget puls på forbenene.

Lidelsen er så smertefuld for hesten, at man ikke kan løfte ben på den – det gør simpelthen for ondt at stå på ét forben.

Behandlingen vil oftest være smertestillende, betændelses-hæmmende medicin eventuelt i kombination med antibiotika. Derudover er det meget vigtigt at hesten får boksro. Derudover kan hestens hov hæves bagtil eventuelt ved hjælp af trækile. Hvis hesten kommer sig fuldstændig indenfor 3-4 døgn, er udsigten til, at hesten kommer tilbage til normalt arbejde god. Den skal dog fortsat have fri fra arbejde i minimum 6 uger.

For at undgå forfangenhed er det vigtigt med en langsom ind-græsning om foråret/forsommeren, specielt hvis græsset er kommet meget hurtigt efter en varm periode. Forfangenhed efter foling kan ramme alle hopper, hvor efterbyrden ikke afgår på normal vis. Kontroller, at hoppen efter foling er sluppet af med efterbyrden inden 4-6 timer, og at det hele er kommet med ud!

 

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner