Flotte danske resultater ved DAD

28-09-2013 16:54

Ved Dressage at Devon, hvor danske afstamninger ligger i mange af hestene, har de danske dressurryttere klaret sig flot

Copyright Ridehesten.com
Alice Tarjan og danskfødte Damariscotta (Foto Mary Adelaide Brakenridge).

I fredagens Grand Prix kvalificerende til GP Kür var der stort dansk islæt, idet de placeringerne som nr. 2, 3, 4, 7 og 14 alle blev redet hjem på DV-heste. Nr. 2 i klassen blev danske Lars Petersen og Mariett e. Come Back II / Sidney (opdr. Gunnar Mousten) med 72,191% foran Tina Konyot og Calecto V e. Come Back II / Rastell (opdr. Inge Toft) med 70,170% og danske Mikala Gundersen og My Lady e. Michellino / Ritterstern (opdr. Yvonne Lindholm) med 69,936%.

Klassen blev vundet af canadiske Ashley Holzer, som også vandt Grand Prix-klassen, der kvalificerer til GP Special. Denne vandt hun på den svenskavlede Jewel's Adelante e. Blue Hors Don Schufro. Den danske elitehingst stod i øvrigt også som far til hoppen Damariscotta (tidl. Donna Dee) e. Blue Hors Don Schufro / Falsterbo (opdr. Vicki Nedergaard), der med 87,80% blev nr. 2 i en 4-års klasse.

Blandt intet mindre end 40 ekvipager i Prix St. Georges gik sejren sikkert til amerikanske Kimberley Herslow og Rosentanz-sønnen Rosmarin, der er trukket på en helsøster til hingsten Wolkenztanz II og er opdrættet af Johannes Westendarp. Ekvipagen scorede 72,763%.

Se resultat af fredagens dressurklasser HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner