Flotte danske resultater i Linz

12-05-2012 15:58
Nogle af landets bedste springryttere repræsenterer i disse dage de rød-hvide farver ved det internationale stævne i østrigske Linz
Copyright Ridehesten.com

Ved CSIO4*-stævnet i Linz, Østrig, har danske springryttere opnået flere flotte resultater. Stævnet er blandt andet vært for nationsspringningen FEI Nations Cup Promotional League 160 cm, der i dag blev vundet af Ukraine foran Brasilien og Canada. De danske ryttere, Emilie Martinsen, Andreas Schou, Henrik Gundersen og Søren Pedersen, sluttede på en 11. plads blandt 14 hold trods flere stærke præstationer i første runde, hvor Søren og Tailormade Esperanza De Rebel var fejlfrie. I Silver Tour (140 cm) var Søren Pedersen fejlfri med Tailormade Cavetta e. Careful / Grannus med en andenplads til følge og her var Henrik Gundersen fejlfri med Toscane e. Lux / Joost. I Youngster Tour for 6- og 7-års var Søren Pedersen fejlfri med Tailormade Pia Blue e. Chacco Blue og blev her placeret som nr. 5. Rikke Haastrup var med Årup Mølles Happiness e. Heartbeat / Lambrusco Ask (opdr. Birgit Hansen) også fejlfri og tog 11. pladsen. Ligeledes i en Silver Tour klasse (145 cm) opnåede Henrik Gundersen placering med Quintender e. Quinar / Contender. I Gold Tour har Rikke Haastrup redet uden nedslag på Luganer e. Landclassic men med en enkelt tidsfejl. Juniorrytter Tia-Maria Kjærsfeldt har efter en fejlfri indsats med Coqueluche e. Kannan / Darco opnået placering som nr. 12 i CSIJ.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner