Flotte danske dressurponyresultater

14-06-2008 12:02

Maja Golles

Denne weekend afholdes Norway Open Dressage i Kristiansand, og de danske ponyryttere viser storform. I gårsdagens klasse var alle fire øverste pladser danske.

I går indtog de danske ponyryttere i Kristiandsand meget flot de 4 første pladser i PRC. Med 68,070 % vandt Sofie Hougaard på Dornicka B, hvorefter de rød-hvide farver fortsatte med Charlotte Aarestrup Bruun/Odbjergs Idol på andenpladsen, Anna Westergaard Jensen/Kalita som 3. og Caroline Aarosin/Zeus på 4. pladsen. Uden for placering befandt den sidste danske ponytter ved stævnet sig: Nynne Ebbenæs på Proud Don Caruso på en 7. plads. Ponyernes landstræner Vibeke Degn Andersen udtaler over for Ridehesten, at der blandt træner såvel som ryttere er stor tilfredshed med resultaterne. Og det er jo ganske forståeligt. Flot, flot er det! Ved stævnet har Rasmus Bøndergaard i øvrigt besat 1. pladsen på Renaldini i Prix St. Georges.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner