Flot felt i Bundgaard Byg på Broholm

10-06-2018 09:26

Britt Carlsen

I dag rides anden afdeling af den populære Bundgaard Byg Cup i forbindelse med DM-stævnet på Broholm

Copyright Ridehesten.com
Carina Nevermann Torup og Grevens Sa'Va'.

Anden afdeling af den populære Bundgaard Byg Cup afvikles på Broholm i dag med første start kl. 11. Den første af i alt tre kvalifikationer blev afviklet i Frederiksværk Rideklub i maj, mens tredje kvalifikation bliver afviklet på Vilhlemsborg i slutningen af august sideløbende med Dansk Varmblods Krafft Eliteskue. Finalen finder sted ved Blue Hors Dressurfestival i november. 

Copyright Ridehesten.com
Marianne Helgstrand og Super Mario.


Efter første afdeling har Michael Søgaard lagt sig i spidsen af kvalifikationerne med Skæbækgård's Santino, og han er også til start på Broholm med Sir Donnerhall I-sønnen (opdr. fam. Himmelstrup). Parret blev nr. fem i gårsdagens Intermediaire I. Vinder blev Carina Nervermann Torup og Grevens Sa Va e. Blue Hors Soprano (opdr. Svend Skov Poulsen og Dorit Greve) de vandt afdelingen på Broholm sidste år. I år er Carina under pres af Marianne Helgstrand og Super Mario, der opnåede 74,342% mod Carinas 74,825% i gårsdagens Intermediaire. 
Den tidligere danske mester Lisbet Seierskilde Pedersen har en interessant hest godt på vej i den hjemmeavlede Jonstripgårdens Cocio e. Desperados, parret ligger på tredjepladsen inden dagens kür foran Helene Melsen og Adrenalin Firfod e. Skovens Rafael (opdr. Stutteri Firfod). 

Se startlisten HER

Copyright Ridehesten.com
Lisbet Seierskilde Pedersen og Jonstrupgårdens Cocio.
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner