Kristine Ulsø Olsen
Med 81 starter i dag lørdag, og 90 starter i morgen, har Frederiksværk Rideklub været nødt til at starte stævnet allerede klokken 7 i morges. Det betød at man i den grad skulle være morgenfrisk og klar til at præstere i dagens LA2, hvilket én ekvipage specielt var. Med hele 79,310% kunne Michael Søgaard på Jukebox e. Jazz/Rubinstein/Donnerhall (Opdr. Jytte Kolster) kalde sig vinder af klassen med over 6% til klassens nummer to, Katrine Kraglund på Fandango 253 e. First Dance/Sandro som opnåede 72,931%. Ikke langt derfra placerede Bodil Trampe Jarløv på Poker König e. Hohenstein E.H/Connery (Opdr. Kaj Olesen) sig nummer tre med 72,586%.
I MA1 var Michael Søgaard endnu engang ikke til at komme udenom. Med Slæbækgård's Santino e. Sir Donnerhall I/Carano (Opdr. Familien Himmelstrup) red ekvipagen sig til sejr med en procent på 68,056%, som henviste Joan K. Jensen på Vestbys Lawrence e. Solos Landtinus/May Sherif (Opdr. Edna Carstensen) til andenpladsen med 67,500%. Nummer tre blev Lone Madsen på Syvhøjegårds Bounty e. Willemoes//Zenturio (Opdr. Niels Osterland) med 66,806%.
Herefter blev der redet en procent klasse i klasser fra Intermediare I og op til Grand Prix Special. Her blev der også vidst et meget højt niveau, med mange fine heste. Det blev Louise Lunde Pedersen på Royal Flush V e. Rubin-Royal/Inschallah X (Opdr. Iben Leere Kamp) i Intermediare I som sejrede i klassen med 70,526%. På andenpladsen blev det Mai Tofte Olesen på Rustique e. Heslegård´S Rubin//Midt-West Ibi-Light (Opdr. Anne Dueholm Nielsen), der red Grand Prix Special til 70,196%, mens Sofie Andresén Rasmussen i Intermediare B indtog tredjepladsen på Uno C. e. Gribaldi/Pion med 68,571%.
Dagens sidste klasse er endnu ikke færdig, men resultater kan ses HER
Ridehestens fotograf var tilstede ved dagens klasser. Husk at se billederne på Ridehesten.com i næste uge!
Ridehestens fotograf var tilstede ved dagens klasser. Husk at se billederne på Ridehesten.com i næste uge!