Signe Wiese
Søndag var finaledag i Fredensborg og dagens første klasse var juniorrytternes finale lille tur. Her blev det svenske Hedda Wallin/Anqi der kunne tage endnu en 1. plads med hjem fra stævnet. Også 2. pladsen blev svensk med Elin Andersson/Quite Nice. Danske Jessica Vinther Jensen/Pionier sluttede på 3. pladsen. I lille turs finalen for de ældre ryttere stod red de danske ryttere sig ind på de fire første pladser. Tina Lund/Amaretto sejrede nok en gang, mens Frederikke Strøm/Unice blev 2'er og Marie Louise Horstmann/Weibell blev 3'er. I juniorrytternes Grand Prix var der danske ryttere på de tre første pladser. Vinder af klassen blev Mie Daugaard Reimer/Aniviero Z, Regitze Ericsson/Carlos Cantus blev 2'er og Renee Ulvsbjerg/Cosima tog 3. pladsen. I stævnets største klasse - Grand Prix'en - tog Linnea Ericsson/Damgårdens Extens 1. pladsen og var som den eneste rytter fejlfri både i hoved- og omspringning. Svenske Anna Olsson/Maximillian blev 2'er og norske Kristine Seierstad/Bancos Hâstak blev 3'er. Dagens sidste klasse var finale i medium tur. Også her blev det danske toplaceringer. Vinder af klassen blev Simon Yde/Now or Never, Hans Ley/Kong's Barbados blev 2'er og svenske Anna Olsson blev 3'er på Højmarks Rosetta.
Husk at du kan se billeder fra stævnet på Ridehesten.com fra tirsdag.