Flere flotte resultater i Belgien

17-11-2018 21:04

De mange unge danskere, der har begivet sig til ungdomsstævnet i Sentower Park, Opglabbeek i Belgien, har heller ikke skuffet i dag, hvor de har opnået flere placeringer

Copyright Ridehesten.com
Clara Hallundbæk og Charinta.
Nyheden fortsætter efter annoncen

I et stærkt felt på 31 ekvipager repræsenterende seks nationer kunne den danske ponyrytter Anna Sofie Tørnæs i formiddag sikre sig en tredjeplads i en 125 cm klasse i to faser på ponyen Strattonstown Nearly Gone. De leverede to nulrunder. Her var der også placering til Nikoline Dresler og ponyen Chocolato. Ponyrytter Freya Strandby Møller besatte fjerdepladsen i en 115 cm klasse med ponyen Attyrory Goldstar, og i en 90 cm klasse blev Olivia Høyer og Ida Tardrup Frandsen placeret som nr. 2 og 3 med ponyerne Harefield Diego og Play misty for me, der begge gik dobbelt nulrunde.

 

Nyheden fortsætter efter annoncen

I childrenklassen (115 cm) opnåede Josephine Christian Jacobsen en placering med Dakar e.  Utrillo Z/ Darco, og juniorrytter Caroline Rehoff Pedersen opnåede en fjerdeplads med Rubens de Laume e. Tam Tam/ Reve d'Elle i en 140 cm klasse. Clara Hallundbæk var i aften fejlfri i CSIU25-klassen (145 cm) med hestene HH Best Guy e. Baloubet du Rouet/ San Patrignano Cassini og blev nr. 5 blandt 30 ekvipager fra 10 forskellige lande.

Stævnets start- og resultatlister.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner