Flere dopingsager i vente

19-05-2009 08:58

Grethe Næsby

Endnu et tilfælde af ulovlig medicinering af tyske heste under OL i Hong Kong ventes at blive afsløret i nærmeste fremtid

Tidsskriftet skriver nu, at flere dopingsager er i vente blandt de tyske OL-ryttere. Dopingsagerne hos de tyske ryttere startede allerede under konkurrencerne ved OL i Hong Kong, hvor Christian Ahlmann springhest afgav en positiv dopingtest. For nylig afslørede tyske medier, at Marco Kutschers hest fik en ulovlig indsprøjtning i Hong Kong, og det har nu ført til, at en særskilt efterforskningsgruppe er blevet dannet. Og de får efter sigende endnu mere at lave nu. Ifølge Der Spiegel fik yderligere en tysk hest en ulovlig behandling under OL i Hong Kong. Tidsskriftet beretter desuden, at en eller flere af de tyske springheste afgav positive dopingtests under et træningsophold inden OL samt ved ankomsten til Hong Kong. Det tyske rideforbund vil ikke udtale sig om, hvilke ryttere det drejer sig om. Kilde: Tidningen Ridsport

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner