Fjordhestene var på Vilhelmsborg i weekenden

22-09-2020 09:56

Annika Knudsen Lorentsen

Fjordhesten Danmark afviklede i weekenden hingstekåring på Vilhelmsborg og medaljekåring, hvor årets bedste hoppe og vallak skulle kåres

Copyright Ridehesten.com
Årets hingst i Fjordhesten Danmark Schelhase’s Komet. Han er opdrættet af Merete Schelhase og ejet af Leif Grimbühler, og blev mønstret af Jacob Grimbühler. Foto: Mette Kofoed
Nyheden fortsætter efter annoncen

Fjordhesten Danmark var på grund af Covid-19 nødsagede til at udskyde deres kåringsarrangementer i juli og august til september, og på 9 dage har de afviklet fire regionale kåringer, samt medalje- og hingstekåring på Vilhelmsborg i weekenden. 

– Vi havde rekordtilmelding i år med hele 89 hopper og vallakker tilmeldt de regionale kåringer, mens 19 hopper og 10 vallakker deltog i medajlekåringen. Der var 26 hingste tilmeldt hingstekåringen, fortæller Birgit Mortensen, fra Fjordhesten Danmark. 

Der blev uddelt medaljer til fire vallakker, og årets vallak blev Vikkelsøe's Bacchus, som er opdrættet af Vivian og Jens Erik Skøtt og som opnåede et 9-tal i helhed. 

Hos hopper blev der givet medalje til ni, og årets hoppe blev Højgaards Quinja, som er opdrættet af Leif Grimbühler, og som ligeledes fik et 9-tal i helhed.  I Leifs familie er interessen for fjordheste gået i avl til næste generation, hvor to døtre og en søv har vundet medaljer i nationale og internationale fjordhestemesterskaber i dressur, mens avlsinteressen deles særligt mellem far og søn. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Årets hingst
Det blev den 3-årige hingst Schelhase's Komet der tog titlen som årets hingst, og han blev ligeledes avlsgodkendt som fløjhingst og med 9 i helhed. Komet er opdrætter af Merete Schelhase, men ejes i dag af Leif Grimbühler. 

Ud af de 26 hingste der var tilmeldt, mødte 23 og 13 af dem opnåede avlsgodkendelse, mens tre blev færdigkåret. 

Dressurchampionat for fjordheste
Sideløbende med hingstekåringen var der dressur championat for 4-, 5-, 6-, 7-års og ældre hingste. De blev bedømt af den internationale A-dommer Kurt Christensen og berider Bjarne Nielsen.

– Desværre var der jo ikke adgang for tilskuere, for det er en fornøjelse at høre de to fortælle og give point over højtaleren. Pointene bliver begrundet af de to, og man nikker genkendende til deres begrundelser, fortæller Jørgen Konge, som var tilstede ved championatet og fortsætter:

– Der blev afgivet flest 7-taller, og en enkelte, hvor skridt var lidt pasagtig, fik et 5-tal. I den anden ende blev der også givet en del 8-taller, samt 8,5. Dommer udtalte efter bedømmelserne, at de havde set meget god ridning og at der var fremskridt fra sidste år, samt at deltager antallet var større, hvilket de glædede sig over.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner