Thomas Bach Jensen
Endnu engang måtte Firkløverets Springakademi gå til det udenlandske marked for at finde en sponsor. Det er firmaet Mountain Horse, der fremover vil beklæde akademirytterne.
Firmaet er grundlagt i 1987 af Senior President Lars Sjöward, der stadig står ved roret og styrer firmaets kurs. Han er sekunderet af sine to børn: Catherina S. Brolund, der er brand manager og Rolf Sjöward, der designer alt tøj , sko og støvler. På nuværende tidspunkt har firmaet 75 personer ansat over hele verden, og firmaet er et af Nordens førende.
Det nye sponsorat indebærer, at Springakademiet skifter farver til gråt med rødt og mørkeblåt, som er Mountain Horses farver. Firkløveret glæder sig meget til at præsentere sine ryttere i tøjet fra Mountain Horse, der er kendt for ridetøj i lækkert design, med stor funktionalitet og med lang holdbarhed.
/Pressemeddelese.