Det første forslag som forbundet havde til debat var stillet af region 2, der ønskede at der burde foretages dopingkontrol på samtlige hingste, der fremstilles og kåres i Herning. Dyrlæge Hans Schougaard havde oplyst om at det ville koste omkring 150.000 kr. at få testet samtlige hingste til kåring. Dopingtesten skal sendes til udlandet og der vil gå 14 dage før svaret kommer tilbage fra det svenske laboratorium. Der var for fire år siden uanmeldt kontrol fra fødevaredirektoratet, hvor flere hingste blev testet og alle fundet negative. Hvert år tages et antal stikprøver af hingste til kåring, og de har hidtil været negative, forklarede Karina Christiansen og Jan Pedersen. Niels Pedersen forlagte, på vegne af region 2, at der laves en klar politik på området, og da Jan Pedersen lovede, at der udarbejdes en politik på området, så blev forslaget trukket af regionen. Ud af Vilhelmsborg Det var også region 2 som havde stillet forsalg om, at DV opsiger aftalen med Vilhelmsborg og finde et andet sted at afholde de arrangementer der normalt finder sted her, såfremt ikke forholdene bedres væsentligt. - Vi har fået adskillige klager over, hvor beskidt der er på Vilhelmsborg, hvor toiletterne ikke er rene, når vi kommer, og mere beskidte, når vi tager hjem, underbyggede Niels Pedersen. - Forslaget er i sin udformning noget bombastisk, men vi er enige i, at forholdene ikke altid er i orden på Vilhelmsborg. Vi skal rette kritikken det rette sted hen, og det er vores opgave at holde rent under arrangementet, og det vil vi gøre en øget indsats for. Vi skal så forlange, at der er rent, når vi overtager stedet til arrangementer, sagde Jan Pedersen fra talerstolen. Og så blev forslaget trukket fra regionen. Hoppekåring ved dyrskue Avler Kurt Kamuk stillede i forslag, at DV-hopper kan blive eksteriørbedømt af to DV-dommere ved et offentligt anerkendt arrangement som f.eks. dyrskuerne. Han begrundede det med et ønske om at begrænse avlerenes udgifter ved at åbne op for bedømmelser også ved dyrskuer. Poul Graugaard fra forbundets avlsledelse forklarede: Vi er et forbund der ser fremad. VI er i den situation, at vi nok har Europas mest smidige kåringssituation, med kåringer fordelt over hele landet flere gange i årets løb, samt privatkåringer, såfremt det er nødvendigt. Og ved at begynde at kåre på dyrskuepladser, kan vi bl.a. ikke se hopperne i galop. Vi skal have alle aspekter med i vores kåringer, vi ønsker at udvikle og lave et bedømmelsessystem, der er så godt som overhovedet muligt, så jeg opfordrer til at stemme imod, og det gjorde stort set hele forsamlingen. Det sidste forslag blev stillet af region 6, forslagsstiller var Jytte Jarl, der ønskede at fuldblodsaraberne ikke nødvendigvis skal have en minimumshøjde på 160 eller 155 cm for kåring til DH eller DS. - Der er sikkert ikke mange i denne forsamling som syntes dette vedrører dem, sagde Jytte Jarl indledningsvis, men fuldblodsaraberen er en typefast hest med styrke og skønhed, som er velkendt. Araberen er en mindre race med en gennemsnitsstørrelse på 150 cm, og såfremt man ønsker at kunne bruge de gode araberhopper til forædling i varmblodsavlen, så luk dem ind – deres betydning er veldokumenteret og kan ikke drages i tvivl. En dråbe araberblod er guld værd, og hvordan pokker skal de komme der, hvis vi ikke vil lukke dem ind. - Jytte du har fuldstændig ret i, at skal vi bruge araberblod, så skal vi bruge dem på araberens præmisser. Men spørgsmålet er, om araberhopperne har en værdifuld effekt i varmblodsavlen i dag. Hoppens evne til at lave afkom af en vis størrelse, afhænger også af hoppen, og da vi har behov for heste af en vis størrelse, så er vi egentlig ikke indstillet på at ændre på kravene til hoppernes stangmål for at få dem ind i avlen, begrundede Poul Graugaard. Og et væsentligt eksteriørproblem for varmblodsavlen er deres flade kryds og usmidige lænd. Mikala Bagge fra region 1 syntes det var underligt at sætte en mindste størrelse på heste til kåring. Det er præstationer som skal afgøre det. Det vil være meget mere spændende at få nogle fuldblodsarabere med præstationer ind i avlen i stedet for. Jytte Jarl ærgrede sig over, at hun måtte gå til andre avlsforbund for at få kåret sine hopper, men forsamlingen ønskede ikke at ændre på minimumshøjden i forhold til fuldblodshopperne.