Fire DV-heste i top-7 i Hagen

18-06-2023 17:04

Trine Askjær-Jørgensen

Future Champions-stævnet i tyske Hagen er ved at være slut. Her på sidstedagen har de danske ungryttere gjort rigtig god figur i kür og ligeså har dansk dressurhesteavl

Copyright Ridehesten.com
Sophia Ludvigsen og Blue Hors Elliott. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det internationale dressurstævne i tyske Hagen, kaldet Future Champions, er ved at lakke mod enden, og for dansk dressursport og -avl er det blevet til en flot afslutning på stævnet i dag, søndag.

Her midt på dagen har ungrytterne redet deres kürfinale, og i den kom intet mindre end fire dansk varmblodsheste ind i top-7. De tre af dem redet af de dygtige, danske ungryttere, som var til start i klassen, og den fjerde under amerikansk flag.

Den bedste DV-hest i ungrytterkürfinalen blev netop hesten med den amerikanske rytter. Son of a Lady (S.O.A.L.) e. Soreldo/ Welt Hit II (opdr. Trine og Allan Severinsen) har det sidste lange stykke tid gået med stor succes under californiske Christian Simonson, hvis navn godt kunne lyde dansk, og med en kür til hele 79,167% blev det til en flot andenplads i Hagen i dag.

Danske Sophia Ludvigsen fulgte lige bagefter med den næstbedst placerede DV-hest. Med Blue Hors Elliot e. Blue Hors Erlando/ Blue Hors Romanov (opdr. Julianelyst Aps) red Blue Hors-rytteren sig nemlig til 78,850% og en flot tredjeplads i kür. Sikke en dejlig måde at runde weekenden af på.

Copyright Ridehesten.com
Frederikke Gram Jacobsen og Ryvangs Zafina. Foto: Ridehesten.com/Maria L. Mortensen

Frederikke Gram Jacobsen, der for nyligt blev danmarksmester for ungryttere, da Vallensbæk Rideklub var værter for Agria DRF-mesterskaberne, red sig med 76,959% til en femteplads i kür sammen med sin dansepartner Ryvangs Zafina e. Blue Hors Zack/ Come Back II (opdr. Alex Dyrgaard), der således blev den tredje bedste DV-hest i klassen.

Den fjerde DV-hest til at nå ind i top-7 var Hussmanns Jackson e. Johnson TN/ Belissimo M (opdr. Stald Hussmann), som med Ida Kirstine Bjørn opnåede 71,309% og en syvendeplads i kürfinalen.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Ud af de i alt 14 heste til start var fem dansk varmblodsheste. Treldegaards Sensasion e. Blue Hors Hotline/ Midt West Ibi Light (opdr. Kirsten & Niels Madsen) blev med sin norske rytter, Anne Mathilde Reimer Haga, nr. 10.

Sejren i klassen gik til tyske Jana Lang med KWPN-vallakken Baron e. Johnson/ Krack C, som red til overbevisende 83,500%.

Klassens resultat.

Copyright Ridehesten.com
Ida Kirstine Bjørn og Hussmanns Jackson. Foto: Ridehesten.com/Juliemaja Søndergaard

Ponyrytter Anna Munkebo rundede weekenden af med at ride sig til en tredjeplads i kürfinalen. Det gjorde hun med den røde hoppe Lyngdal's Mira Puella e. Daugaarden's Boombay/ Cj Chargon Bredager (opdr. Camilla Lyngdal Og Nicolaj Knudsen) og en score på 74,025%.

Klassens resultat.

Stævnets start- og resultatlister.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner