Fejlridning kostede desværre dyrt for Katrine ved PL

26-08-2021 09:51

Christine Krogh Frausing
Skribent

Første danske rytter ved PL har været på banen. Katrine Kristensen og Welldone Dallas leverede en flot tur, men desværre kostede en fejlridning dyrt i det endelige resultat

Copyright Ridehesten.com
Katrine Kristensen og Welldone Dallas Foto: Ridehesten / Mette Emilie Pedersen
Nyheden fortsætter efter annoncen

I dag er første konkurrencedag ved PL, for de pararyttere der rider grad II, IV & V. Første danske rytter har redet, det er Katrine Kristensen og Welldone Dallas. 

Katrine rider på banen med et stort smil, Welldone Dallas bliver forskrækket på vej ind på banen, men Katrine virker til at være rimeligt rolig med en godt overskud.

– Hun er en af de mest nørdede ryttere jeg kender, meget dygtig og detaljeorienteret, siger Stinna Tange der er kommentator, og tidligere PL rytter.

Stinna Tange roser Katrine utroligt meget og siger blandt andet:

– Hun gør det helt efter bogen. Forparten er helt korrekt foran i schenkelvigningen, utroligt fint. 

Desværre for Katrine kommer hun for meget foran i programmet, da hun skal til at vende skråt igennem i en travøgning, hvor der skulle have været en volte i skridt med forlængede tøjler

Katrine ender på 69,794%

Nyheden fortsætter efter annoncen

Følg med i resultater live her

– Det er jeg lidt bekymret for det her, Katrine skal gerne placeres i top 8, for at gå videre til freestylen. Det kan lad sig gøre, jeg har vundet VM guld med en fejlridning, slutter Stinna Tange af.

Katrine endte som nummer 6 i hendes grad, og er derfor videre til Freestylen.

Klokken 12.32 rider Susanne Jensby på banen med hesten Leeds, det er muligt at se hendes ridt på DR2

Se med live på DRTV her 

Copyright Ridehesten.com
Stinna Tange der får overrakt MCH's Varmblodspris ved hingstekåringens gallashow i 2017. Foto: Ridehesten / Jørgen Bak Rasmussen

Kommentator Stinna Tange

Pararytter Stinna Tange har vundet to gange PL-bronze og to gange VM-guld med hesten Horsebo Smarties, men i 2019 var Stinna nødt til at finde en afløser for Smarties, og valget faldt på den unge Blue Hors Soletto e. Sorento/Belissimo M. 

Stinna Tange sad for første gang på en hest som 7 årig - og siden har hun dedikret sit liv til hestesporten. Stinna begyndte at ride, for at udvikle sin muskulatur, fordi hun er født uden ben. I dag er hun en af de mest succesfulde ryttere indenfor paradressur. Desværre blev hendes hest, Blue Hors Soletto, skadet i foråret. Det betød altså at Stinna har valgt at stoppe hendes ridekarriere. Vi kan dog nyde hendes kommentere under dette PL, hvor hun sidder som kommentator alle dage der rides PL-dressur

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner