FEI's dressurudvalg vil se ændringer

09-09-2010 11:45

Maja Golles

FEI's dressurudvalg ser gerne, at der sker tre store ændringer i bedømmelsesstrategien for FEI's dressurklasser i fremtiden
Copyright Ridehesten.com
(Foto: Ridehesten.com)

I 2010 har flere dressurstævner fungeret som pilotprojekt for de nye regler, som FEI barsler med. Efter et møde i Mannheim i slutningen af august besluttede dressurkomitéen at foreslå tre ændringer til bedømmelsessystemet. De tre ændringer forventes FEI at indføre ved generalforsamlingen i Taipei i november. De tre ændringer lyder: * Syv dommere i stedet for fem ved OL, VM, EM og World Cup-finalen. * Brug af halve karakterer i FEI's dressurklasser, så dommerne kan gøre deres bedømmelse mere præcis. Der vil blive anvendt fra 0,5 op til 9,5. Det sker allerede i kürprogrammerne. * Et panel af dommere ved De Olympiske Lege, VM, EM og World Cup-finalen. Panelet skal helst bestå af to dommere og en træner eller rytter, som bestemmes til hvert stævne. Panelet vil være i stand til at rette eventuelle fejlbedømmelser og også fungere som dommernes "backup". Panelet vil evaluere dommere og også foreslå hvilke dommere, der skal dømme i de store mesterskaber. Kilde: Tidningen Ridsport/FEI

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner