Fart over feltet hos Frederica Sportsrideklub

02-11-2019 21:28

Der var fart over feltet, da mange dygtige ponyekvipager sprang de udfordrende baner ved landsstævnet i Frederica Sportsrideklub

Copyright Ridehesten.com
Karoline Sloth Kjær og Bjerregårds Qlimax. Foto: Ridehesten.com/Maria Schact
Nyheden fortsætter efter annoncen

Hele 209 startende ekvipager har været gennem springbanen hos Fredericia Sportsrideklub, hvor der er sprunget fra LA1 til S1*.

Sidst på eftermiddagen konkurrerede 16 ponyekvipager i MA2**, hvor det blev til en stensikker sejr til Karoline Sloth Kjær og Bjerregårds Qlimax, der efter en flot nulrunde leverede den hurtigste tid af 50,12 sekunder. Andenpladsen gik til Oliva Høyer Pedersen og Harefield Diego, der også med nul fejl red over målstregen i 52,49 sekunder, mens Silje Frederikke Kristoffersen og hoppen Bassy sluttede på tredjepladsen med nul fejl i tiden 54,59 sekunder.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Kat. I ponyerne kæmpede også om placeringerne i en MA2**, hvor Josefine Sandgaard Mørup og Bebe Com var eneste fejlfrie ekvipage. Makkerparret kunne dermed indtage sejren med nul fejl i tiden 54,20 sekunder. Freya Høyer Pedersen, denne gang, i sadlen på Expat´s Muzzle Flash fik fire fejl i tiden 53,28 sekunder, mens tredjepladsen gik til Clara Ibh med Mystic Sandy, der ligeledes fik fire fejl i tiden 58,18 sekunder.

I aftens højeste klasse S1* gik sejren til Karoline Sloth Kjær og Bjerregårds Qlimax efter en flot nulrunde i tiden 52,75 sekunder, efterfulgt af Josefine Sandgaard Mørup og Rainbows Mocha på andenpladsen med nul fejl i tiden 54,41 sekunder. Tredjepladsen gik til Oliva Høyer Pedersen og Harefields Diego, der sluttede med tiden 55,16 sekunder.

Se alle resultaterne HER

Læs også

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner