Farouche vinder PSG-mesterskab

12-07-2015 10:12

Vidunderhoppen Woodlander Farouche, der er tidligere dobbelt UVM-guldvinder, vandt i går det uofficielle britiske mesterskab i Prix St Georges

Copyright Ridehesten.com
Michael Eilberg og Woodlander Farouche. Foto: Privat

Under sit faste partner Michael Eilberg blev den engelsk fødte hannoveranerhoppe Woodlander Farouche e. Fürst Heinrich/ Dimaggio verdensmester for unge dressurheste både som 5- og som 6-års ved det internationale stævne i Verden.

Den nu 9-årige hoppe debuterede i international lilletur i foråret i Barcelona med sejr i både PSG og Intermediaire Kür og fortsatte i juni måned i østrigske Fritzens med sejr i Intermediaire, hvilket var ekvipagens tolvte internationale sejr i træk.

I går var Michael Eilberg og Woodlander Farouche til start i Hartpury og vandt PSG-mesterskabet med 77,807%.

Se resultatet af klassen HER.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner