I et tidligere nummer af magasinet Ridehesten bragte vi en artikel, som satte fokus på rytterens vrede, og hvordan man kan lære at styre den vrede. Artiklen bringes her i sin helhed.

Vrede kan blive aktiveret af mange forskellige ting, alt efter hvem vi er. Følelsen af at blive truet, at opleve smerte eller afmægtighed, herunder følelsen af at mangle handlemuligheder. Men det må aldrig gå ud over hesten. Foto: Shutterstock

Hvad kan man gøre, hvis man er en af dem, der ikke kan tøjle sin vrede under ridningen? Og hvad kan man stille op som tilskuer til raseriet. Det spurgte vores freelanceskribent  Sussi Hjort Hollensted psykoterapeut og erhvervscoach Viggo Müller om. Han arbejder blandt andet med familieterapi, supervision og lederudvikling, hvor han har fokus på uhensigtsmæssige handlingsmønstre.

– Som udgangspunkt er der ikke noget galt med vrede. Egentlig er det jo bare vores kropslige systems sunde aktivering, hvor man får fat i sin fysiske kraft, så man kan yde sit yderste og handle her og nu. Der, hvor det bliver uacceptabelt og uhensigtsmæssigt er, når man mister besindelsen, og lader det gå ud over en eksempelvis sagesløs hest, forklarer han.

Vrede er ifølge Viggo Müller en af vores urfølelser, som er designet til at hjælpe os med at overleve.

– Hvis vi føler os truet, er det jo vigtigt at kunne kæmpe eller flygte, og her er det jo vigtigt, at al ens maksimale kraft er mobiliseret, siger han.
Vrede – eller sund aggression – er også oftest starten på vigtige forandringer i vores liv. Det kan være, man har fået nok af en bestemt tilstand, så kan vreden jo bruges til at sørge for, at der bliver mod og handlekraft til en konstruktiv forandring, siger Viggo Müller. 

Tre grunde til, at du bliver en vred rytter
Noget af det, som Viggo Müller mener er interessant, er hvad der for den enkelte person bevirker, at man bliver vred.
– Vrede kan blive aktiveret af mange forskellige ting, alt efter hvem vi er. Følelsen af at blive truet, at opleve smerte eller afmægtighed, herunder følelsen af at mangle handlemuligheder, forklarer han.
– Jeg tænker, at der kan være tre årsager til at blive vred, mens man rider. For det første, hvis man bliver bange, når man sidder deroppe. Det kan sagtens bevirke, at man bliver meget vred, da vrede jo som tidligere nævnt kan aktiveres ved, at man føler sig truet. En anden årsag kan være, at man simplethen mangler handlemuligheder. Hvis man f.eks. prøver at lære sin hest noget, og den ikke gør, hvad man gerne vil have den til, kan man sagtens føle sig så magtesløs, at man bliver vred. Den sidste grund kan handle om en form for dominans overfor hesten. Hvor man lader sin vrede over andre ting i sit liv gå ud over hesten, siger Viggo Müller. 

Viggo Müller er psykoterapeut og coach. Han arbejder med familieterapi, supervision og lederudvikling. Foto: Ridehesten.com/Sussi Hjort Hollensted

Derfor lader du din vrede gå ud over din hest
På spørgsmålet om, hvorfor nogle ryttere vælger at lade deres vrede gå ud over hesten ved at skælde den ud og råbe af den, lyder svaret helt klart og kort fra Viggo Müller.
– Fordi de kan. De slipper simpelthen afsted med at gøre det uden at blive stillet til regnskab bagefter. Mange mennesker føler dog en enorm skam bagefter. De skammer sig over at have ladet deres vrede løbe af med dem og lade den gå ud over en hest. Skam kommer jo, når man véd, at man ikke har handlet som den bedste udgave af sig selv.

Hvis man oplever, at det tit er de samme ryttere, der igen og igen lader deres vrede løbe af med dem, kan årsagen ifølge Viggo Müller være, at det er en del af deres overlevelsesmønster.
– Det kan være meget forskelligt, hvordan vi tackler frustrationer og udfordringer. Det afhænger meget af, hvilket overlevelsesmønster, vi har. Altså hvilke handlinger, vi tidligere har haft succes med, når tingene blev svære for os. Har det virket for os at lade vores vrede gå ud over nogle andre, så gør vi det igen, også selvom det bare er en hest. Og har man samtidig klaret sig ved at give ens omgivelser skylden for, at man er havnet i en situation, hvor man føler sig magtesløs, så er der jo kun én at give skylden, når man rider – og det er jo hesten, forklarer han.

Stig øjeblikkeligt ned af din hest
I stedet for at lade sin vrede gå ud over sin hest, så er der ifølge Viggo Müller kun én ting at gøre.
– Find ud af, hvad raseriet handler om og få gjort noget ved det, siger han kort.
– Er der uhensigtsmæssig agression i det, man gør, så har man nemlig et problem, og det skal man tage hånd om, understreger han.
For at sørge for, at man ikke ender med at ”sprænge en sikring” på ryggen af hesten, kommer Viggo Müller med følgende råd:
– Man skal lade være med at bringe sig selv i situationer, hvor man ikke har redskaberne til at tackle situationen. Hvis det betyder, at man skal have mere rideundervisning eller ride på et niveau, hvor man har redskaberne til at kunne være med, så må man gøre det, siger han.

Oplever man, at raseriet er på vej, mens man sidder på hesten, så skal man ifølge Viggo Müller finde ud af, hvad der kan lægge den vrede tilstand ned igen. Det kan være at stige af hesten og bringe åndedrættet i ro – stå stille og tage en pause. Få en person til at komme ud til ridebanen, så man lige kan fortælle om sine frustrationer, inden de bliver til vrede.

– Derefter skal man undersøge, hvad vreden handler om. Træne sig i at mærke, hvad der sker i kroppen, når det starter, og hvad der sætter det i gang. Det er nemlig ikke muligt at finde ud af, hvordan man stopper sine vredesudbrud, hvis man ikke ved, hvorfor de kommer, understreger Viggo Müller.

Et andet råd fra Viggo Müller er, at mærke hvordan man har det fysisk og psykisk, før man sætter sig op på sin hest.

– Er man allerede frustreret over noget på arbejdet eller hjemme, så skal man overveje, om det er en god idé at sætte sig op på hesten, inden man er o.k. igen. Man skal altså lave de bedste betingelser for sig selv og hesten, inden man stiger op på den, siger han.

Sådan stopper du en vred rytter
Som tilskuer til et scenarie, hvor en rytter lader raseriet hagle ned over sin hest, er det ifølge Viggo Müller vigtigt at gribe ind.

– Hvis der er tale om vold, altså at man banker sin hest, så er det jo dyremishandling. Det er ulovligt, så der må der ikke vendes det blinde øje til, understreger han.

– Oplever man et ridested, hvor ingen griber ind, selvom en rytter tydeligvis har mistet besindelsen, kan der være flere årsager til det. Måske er der skabt en kultur på stedet, hvor man ikke blander sig i andres ridning. Det kan også handle om, at man måske er bange for, at rytterens vrede pludselig rammer en selv, siger Viggo Müller.

Når man skal gribe ind overfor en vred rytter, er det ifølge Viggo Müller vigtigt, at man ”vækker personen”.

– Man skal simpelthen forestille sig, at man vækker en person. Sådan et slags: ”Hey, vågn op”. Når det skal gøres, er det vigtigt, at man tænker konstruktivt. Lad være med at være dømmende eller konfliktskabende. Vær hellere undrende eller hjælpsom i din spørgeform. En god idé er som tidligere nævnt at få dem til at stige af hesten og simpelthen tage en pause, til de er faldet til ro, siger han.

Hvad kan vi lære af vrede?
– Man kan lære rigtig meget om sig selv, når man skal arbejde sammen med et andet levende væsen, og især når man, som ved ridning, også sidder på ryggen af det væsen, som vi gerne vil have til at gøre forskellige ting. Man kan opdage, hvordan man selv reagerer, når man bliver frustreret over, at noget ikke vil lykkes. Man kan derefter lære at passe på sig selv, så man ikke får skabt situationer, man ikke kan håndtere, bare fordi man gerne vil vise omverdenen, at man er en fandens karl på en hest. Samtidig kan man lære noget om at tage ansvar for sine handlinger og ændre sine handlingsmønstre, så de bliver hensigtsmæssige. Til slut kan man, som jeg tidligere nævnte, lære at tage ”temperaturen på sig selv”, inden man skal samarbejde med at andet levende væsen. ”Hvordan har jeg det i dag? Hvordan tager jeg lige hånd om det, inden jeg sætter mig derop på ryggen af min firbenede ven og udsætter den for min tilstand?” At kunne det, tror jeg ikke kun kan bruges, når man rider, men også både i vores arbejdsliv og privat, slutter Viggo Müller.