Eurocommerce sælger ud igen

01-05-2014 12:58

Det krakkede Eurocommerce barsler med en ny auktion over selskabets heste. Navnene på de første udbudte heste er nu ude, og kollektionen består både af nye emner og heste, der ikke blev solgt ved den første auktion

Copyright Ridehesten.com
New Orleans, der her er til World Cup-finale i Leipzig i 2011, er atter udbudt på auktion.

Som Ridehesten tidligere har bragt flere artikler om, er det konkursramte selskab Eurocommerces samling af topheste i færd med at blive solgt.

Det er Rabobank - som Eurocommerce havde stor gæld til - der opgør selskabets værdier, og det er indtil videre ikke så få penge, de har hentet ved at sælge heste. Ved den første netauktion blev OL-sølvvinderen London solgt for i omegnen af 64 millioner danske kroner.

Den næste netauktion byder på både heste, der hidtil ikke har været sat til salg, og heste, der var at finde i kollektionen ved den første auktion, men som ikke blev solgt. Blandt dem er den berømte skimmel New Orleans, der ved første auktion fik hammerslag på 210.000 euros, hvilket svarer til cirka 1.570.000 millioner danske kroner. Efterfølgende er handlen af uvisse årsager faldet.

Den foreløbige liste over heste på auktion:

New Orleans
Cleveland
Godiva’s Boy
Gladiator
Luukx v. Lasino
Golden Lady
Napels
Seattle
Washington
v. Calido x Acord

Auktionen foregår fra 9. maj klokken 14.00 til 12. maj klokken 15.50.

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner