Eurocommerce Berlin er død 26 år gammel (video)

15-09-2020 09:11

Holstenerhingsten Caspar, der sportsligt blev kendt under navnet Berlin eller Eurocommerce Berlin, er død af alderdom

Copyright Ridehesten.com
Eurocommerce Berlin og Gerco Schröder på vej mod holdguld ved WEG 2006 i Aachen. Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Holstenerhingsten Caspar e. Cassini I/ Caretino har levet det meste af sit liv i Holland under navnet Berlin og i en stor del af sin sportkarriere også med sponsornavnet Eurocommerce.

Berlin gik i 1997 som ukåret hingst materialprøve i tyske Adelheidsdorf, hvor han blev nr. 2 i springdisciplinen lige i hælene på den nu også berømte Acorado. I marts 2003 Berlin blev han kåret i det hollandske avlsforbund KWPN og i 2005 blev han kåret i det tyske oldenburgerforbund (her var det under sit oprindelige tyske navn Caspar). 

Han startede sin karriere i springsporten under Wim Schröder, hvis yngre bror Gerco Schröder senere overtog tøjlerne, og Berlin og Gerco kom til at spille en afgørende rolle for det hollandske landshold. Blandt deres største triumfer hører holdguld ved WEG 2006 i Aachen og holdguld ved EM 2007 i Mannheim. Berlin og Gerco Schröder blev hollandske mestre i 2006 og har vundet Grand Prixen i Verona og La Coruña, blevet toer i Grand Prixen i Helsinki og i Super League Barcelona.

Nyheden fortsætter efter annoncen

WEG-sejren i 2006 udløste også en livslang avlsgodkendelse i holstenerforbundet, og i kraft af sin præstationsstærke afstamning har Berlin også fået indflydelse i avlen. Hans far Cassini I og morfar Caretino kræver ingen nærmere præsentation, men færre kender nok hans mor Estia, der selv har sprunget internationalt med Aloïs Pollmann-Schweckhorst og Marc Wirths. Pollmann-Schweckhorst red også hendes mormor Ostia. Se Berlins utallige succesfulde afkom.

Berlin havde hjemme på det hollandske Stoeterij Duyselhof, men tilbragte de sidste år af sit otium hos Stal Venderbosch, hvor han i weekenden for sidste gang åndede ud på marken.

/Stoeterij Duyselhof.

Copyright Ridehesten.com
Igen på vej mod holdguld, her er Eurocommerce Berlin og Gerco Schröder foreviget ved EM 2007 i Mannheim. Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen.

Læs også

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner