Et tilbageblik på World Cup-finalen 2022

12-04-2022 12:21

Annika Knudsen Lorentsen

FEI ser tilbage på World Cup-finalen, som lærte os flere ting om ridesporten og hvor den er lige nu, og her bliver vi ligeledes klogere på de helt særlige øjeblikke fra årets finale

Copyright Ridehesten.com
Jessica von Bredow-Werndl. Foto: FEI/Liz Gregg
Nyheden fortsætter efter annoncen

Hvor intenst det end var, så dette års FEI World Cup™ ud til at gå forbi på et øjeblik. Nu hvor det sidste spring er blevet ryddet og den ultimative flaske champagne sprøjtet, så lad os tage et kig på alle de utrolige ting, vi tog med fra Leipzig, og hvad det betyder for fremtiden for hestesport.

En af de oftest hørte kommentarer fra atleterne i Leipzig var, hvor fantastisk det var at vende tilbage til konkurrencen og optræde på et fuldt stadion. Alle har været prisgivet siden pandemiens begyndelse i 2020, og selv hestene følte sig en smule bagud i deres træning.

World Cup i Leipzig gav både atleter og fans en chance for at indhente en tiltrængt tilslutning til deres discipliner. Det var til tider hårdt, i betragtning af hvor mange kvalifikationsbegivenheder der blev aflyst, men alle samledes i topform, inklusive hestene.

Forsvarende mestre måtte modvilligt give slip
Det var bestemt et hårdt år for forsvarende World Cup-mestre. I alle discipliner var titelindehaverne nødt til at give titlen videre:

Isabell Werth fra Tyskland, den ubestridte dressurdronning, gav kronen til sin landsmand Jessica Von Bredow-Werndl.

I voltigering overrakte 2019-mesteren fra Tyskland, Janika Derks, kvindetitlen til Manon Moutinho fra Frankrig, og i kategorien mænd blev Juan Martín Clavijo fra Colombia, som ikke deltog, erstattet af Italiens Lorenzo Lupacchini.

Boyd Exell fra Australien måtte igen give sin køretitel til hollænderen Bram Chardon, i hvad der er ved at udvikle sig til en spændende rivalisering.

Springsportens fans så den schweiziske rytter Martin Fuchs overtage mesterskabet fra sin landsmand Steve Guerdat, efter at han snævert manglede den øverste podieplads i 2019 i Gøteborg.

Selvfølgelig var alle de tidligere mestre elskværdige i nederlag, og mange kan ikke udelukkes som trusler i de kommende år.

Copyright Ridehesten.com
Cathrine Dufour. Foto: FEI/Richard Juilliart

2022 var et år for nye rekorder og færdigheder
Vagtskiftet er dog en del af sporten. Uden gamle mestre, der gjorde plads til nye, ville vi ikke se det bemærkelsesværdige niveau af hestefærdighed og omskrivning af rekordbøgerne, som publikum var vidne til ved i Leipzig i sidste uge.

Jessica Von Bredow-Werndl afsluttede et år, hvor hun var både europæisk og olympisk mester, da hun vandt titlen i 2022, og dermed blev hun den første tyske dressuratlet, der vandt pokalen på hjemmebane.

Nyheden fortsætter efter annoncen

John Whitaker fra Storbritannien havde ikke været i finalen i et stykke tid, men Leipzig var utroligt nok hans 22. optræden i mesterskabsserien.

Hans nevø Jack Whitaker, som også konkurrerer for Storbritannien, var den eneste rytter, der ikke havde nogen nedslag nede i løbet af tre meget omstridte dage med springning, og han hentede kun fejl for tid. I et andet format kunne den yngre Whitaker have været den, der tog guldet hjem.

Vi var nødt til at sige et par tårevækkende farvel
Det er et faktum, at selv verdens bedste atleter går videre til andre ting, og pensionering er desværre forløberen for det. Vaulting-fans sagde farvel til mestrene Derks og Kay efter lørdagens sidste konkurrencedag. Det vil være svært for et andet par at matche deres kunstneriske og intuitive følelse af partnerskab.

Endnu et partnerskab blev tårevækkende afsluttet i lørdags, da 17-årige Weihegold, Isabell Werths mangeårige dressurhest, afsluttede sin karriere med en særlig udsendelse i centerringen. De to har vundet mange, mange konkurrencer og titler sammen, og der var ikke et tørt øje i huset, da de to tog vej mod dommerne til deres sidste stop og salut.

Copyright Ridehesten.com
Martin Fuchs. Foto: FEI/Richard Juilliart

Ridekonkurrence er ofte en familieanliggende
Det er inspirerende at se, hvor mange atleter i Leipzig, der havde familie enten ved begivenheden eller deltagende i tidligere begivenheder.

Udover de førnævnte Whitakers, samarbejdede Jolina Ossenberg-Engels fra Tyskland med sin mor Claudia som hendes longefører, hvilket bestemt må have hjulpet hendes selvtillid i en disciplin, hvor hestens ro er nøglen til succes.

Svensk bronzevinder i springning Jens Fredricson er bror til Peder Fredericson, som tog samme medalje hjem, da finalen sidst blev afholdt i Göteborg i 2019.

Ligesom den norske Gulliksen-klan i springning, der jævnligt dukker op ved World Cup- og Nations Cup-stævnerne, er Chardons et køre-dynasti. Den nye mester Bram Chardon blev introduceret til sporten af sin far og tidligere VM-titelholder Ijsbrand Chardon, som var i Leipzig for at hjælpe ham med at gå banen og planlægge sin strategi.

Ukonventionelle metoder lavet til mestre
Et par konkurrenter tog chancer, der endte med at holde dem i god stand, da det kom til en podieplacering. Nogle få ryttere, heriblandt mester Martin Fuchs, benyttede sig af muligheden for at bruge to heste. Med springkonkurrencen som kan være udmattende over tre dage, gjorde samarbejdet med både Chaplin og The Sinner det muligt for Fuchs at holde hver hest frisk og bruge deres hurtighed, udholdenhed og omfang til det fulde.

I voltigering var det et kostume, der brød med traditionen. Vinderen Manon Moutinho undlod traditionelle tights til flydende bukser, der komplementerede hendes moderne dansefri test, og gav både dommerne og fansene et andet perspektiv på hendes bevægelser i håb om, at det ville trække fokus på hendes krop og ikke kostumet. Det må have virket, fordi hendes program virkede flydende, ubesværet og helt i synkron med hesten.

Læs resten af artiklen hos FEI.

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen