Det spørgsmål behander magasinet Ridehesten i et stort tema i februarudgaven. Ikke alene fysisk men også mental form, og hvordan ved du, om du rent faktisk er fit til at ride? Landstræner Jon D. Pedersen kom i efteråret 2006 ud for et voldsomt styrt, der krævede en række behandlinger, førend han igen var klar til at sætte sig i sadlen. Han fortæller om vigtigheden af at være i god fysisk form. Mester i kropspleje Per W. Gjeding har igennem adskillige år behandlet et stort antal ryttere for skader, som følge af fald eller styrt. Han har selv taget ridningen til sig, men løfter en advarende pegefinger: ridning er sundt, men vær opmærksom på eftervirkningerne af et fald. Overvægt besværliggør ridningen – det er svært at holde takten, når der er yderligere kilo at holde styr på/i ro. I ekstreme tilfælde vælger nogle heste endda, at følge rytterens takt frem for sin egen naturlige takt, hvilket resulterer i taktfejl – eller en konstant urent gående hest, skriver kostvejleder Maria Duch-Jensen, som viser en måde, hvorpå man kan kontrollere, om man betegnes som overvægtig. Alle ryttere har på et eller andet tidspunkt prøvet at falde af hesten. Der er én fællesnævner som er fremherskende i ridekulturen, og det er antagelsen om, at rytteren absolut skal op på hesten igen med det samme efter et fald. Læs i Ridehestens tema om de væsentlige grunde, der faktisk taler for, at rytteren gør klogest i at indstille ridningen efter et fald/styrt.